Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Bordeaux er beliggende i det sydvestlige Frankrig - koncentreret omkring floderne Dordogne og Garonne, og er verdens mest prominente vinregion. Bordeaux er hjemsted for en altoverskyggende andel af verdens dyreste og mest berømte vine. Regionen deles populært op i venstre og højre bred – henholdsvis Medóc, der har fokus på Cabernet Sauvignon, og St. Emillion, der fokuserer på Merlot.

Vi fører et flot udvalg at kvalitets Bordeaux fra både Pessac-Leognan, Margaux, Pauillac, St. Julien, St. Estèphe, Pomerol og Saint-Emilion - og i priser fra en lille hundredekroneseddel og op til adskillige tusinde kroner.

Kom ind i butikken i Næstved og få en god Bordeaux snak med vores yderst kompetente personale.

Sorter resultater:

Château Pouroutou Cuvée Eliane

Enormt charmerende Bordeaux, som overvejende er fremstillet på Merlot og tilsat en anelse Cabernet Franc. Vinen både dufter og smager intenst af moden, mørk frugt, som spiller smukt sammen med noter af mokka, chokolade og et krydret strejf som af lakrids.

Pouroutou er fantastisk til grillet, rødt kød - eller prøv den til retter på hårdvildt og gryderetter.

Tidligere anmeldelser:

Sølv - Concours Général Agricole 2017
Coup de Cæur - Le Guide Hachette des Vins 2019

1 kasse indeholder 6 flasker á 75 cl - 13,5% alk.

119,00 DKK 199,95 DKK (spar 80,95 DKK)

Château Lalande-Borie Saint-Julien

Siden familien Borie i 1970 købte 18 ha vinmarker fra Château Lagrange i Saint-Julien og samtidig nyplantede yderligere 12 ha, har der altid været masser af value i vinene fra Lalande-Borie. Intet under, når man tænker på, at Borie-familien også ejer super 2. Cru Classé slottet, Ducru Beaucaillou.

 Bouqueten er moderat parfumeret med noter af solbær, brombær, blommer, sorte kirsebær og med fadkrydrede og urtede strejf. Smagen er mellemfyldig og saftig med en dejlig struktur.

 

En kasse indeholder 12 flasker i trækasse - 75 cl. 13% Alkohol

299,00 DKK 399,00 DKK (spar 100,00 DKK)

Château de Sales Pomerol

Det hér er elegant Pomerol af den gamle skole, hvor man har modereret mængden af ny og og ikke ekstraheret for voldsomt.

Vinen er overvejende fremstillet på Merlot tilsat lidt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og vinifikationen foregår først på beton og sidenhen med kun relativt kort lagring på 225 liters egefade, heraf blot ca. 20% nye.

Duft og smag har en kompleks vifte af især røde bær, skovbær med bare en anelse tobak og skovbund. Smagen er virkelig elegant og stadig med flot fylde og med den rigtige Bordeaux-tørhed i eftersmagen!

Nydes ved en temperatur på ca. 18° af rummelige glas til en klassisk stegeret uden for tungt tilbehør.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol

91-93 points Robert Parker’s Wine Advocate

"Wonderful chocolate, berry and vanilla aromas and flavors. Medium-bodied, with velvety tannins and a luscious finish. A beauty. Cool little Pomerol here."

349,00 DKK 399,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Chateau La Fleur des Rouzes

Chateau La Fleur des Rouzes finder vi i den nordlige ende af Pomerol, hvor jordbunden er præget af grus. Slottet besidder 2,8 hektar, hvilket gør slottet til et af de mindste fra regionen. Vinen er lavet på 80% Merlot, 15% Cabernet Franc og 5% Cabernet Sauvignon. 

Hver sort fermenteres for sig selv for at have kontrol over hver enkel fermentering. Vinifikationen foregår på ståltanke under temperturstyrede forhold. Lagringen på fad varer 14-18 måneder alt afhængig af årgang. 

Vinen har en duft af tobak, skovbær og klassiske røde bær. Smagen bærer præg af modne frugter, svesker, kaffe, tobak, og cedertræ. Klassiske Pomerol noter. Skøn balance i vinen med en delikat syre, som holder vinen stram. 

Vinen bør nydes i store glas og ditto mundfulde ved 16-18 grader og gerne til en kraftig gryderet, en stor steg eller bøf. 

1 kasse indeholder 6 flasker -  75 cl. 14% Alkohol

 
249,00 DKK

Chateau Pedesclaux

 

Château Pédesclaux fra Pauillac i Bordeaux er et navn på vej frem, der hurtigt er blevet synonymt med innovation og kvalitet. Efter et skelsættende ejerskifte i 2009 har vinproducenterne Vincent Bache-Gabrielse og Eric Boissenot taget markante kvalitetsløft, hvilket gør vinen til en kraft at regne med blandt de prominente vine fra venstre bred i Bordeaux.

Med en drueblanding, der gradvist skifter fokus mod de ædle Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, tilbyder vinen en yndefuld balance, der konkurrerer med nogle af verdens mest anerkendte slotsvine, men samtidig forbliver økonomisk overkommelig.

En flaske indeholder 75 cl. - 14%

479,00 DKK

Chateau Caronne ste. Gemme

 

Chateau Caronne Ste. Gemme er beliggende i St Laurent i Medoc på den venstre bred i Bordeaux. Slottet ejer 45 hektar marker som er beplantet med primært Cabernet Sauvignon samt Merlot og en lille del Petit Verdot. 

Chateau Caronne Ste. Gemme er en balanceret vin med et vis fadpræg fra de 12 måneders lagring på fad, vinen kan dog sagtens bære dette, da den også byder på en koncentreret mørk frugt som giver en god balance mellem nuancer af cigarkasse, blyantspids, toast og mørk frugt med solbær, brombær og blommer som de mest fremtrædende. Giv gerne vinen luft inden servering. 

En flaske indeholder 75 cl. - 13,5%

199,00 DKK 245,00 DKK (spar 46,00 DKK)

Chateau Fourcas Borie

 

Næsen er frugtagtig, relativt koncentreret og ganske præcis. Den afslører noter af brombær og kirsebær forbundet med fine strejf af krydderi. Smagen er frugtagtig, mineralsk, relativt gourmand, silkeagtig, slank, relativt fed og giver en vis friskhed.
I munden udtrykker denne vin noter af brombær og et strejf af røde bær forbundet med meget lette noter af rød paprika, frisk kirsebær og et strejf af cassis (i baggrunden) og lette / diskrete noter af egetræ (i baggrunden). God længde og dejlig frugtagtig vedholdenhed.

En flaske indeholder 75 cl. - 14%

199,00 DKK 229,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Chateau Gazin Morier

 

Mørk granatrød i farven og med duft af krydderier og mørke frugter. Elegant og blød i smagen, pænt afstemt i sin fordeling af frugt og fad.

En flaske indeholder 75 cl. - 14%

99,00 DKK

Chateau Larcis Ducasse 

 

Nærmest blækagtig, uigennemsigtig og blålig/lilla farve. Fantastisk sød, rig næse af sorte hindbær, sorte kirsebær og ribs og lakrids. Vinen rammer ganen med en fyldig, tordnende effekt. Vinen har fyldig tekstur, smuk renhed, rigdom og længde. 

En flaske indeholder  75 cl. - 14,5%

899,00 DKK

Chateau Marquis d'Alesme

 

Magt og elegance på én gang. Med mere størrelse og styrke end tidligere årgange, kombinerer denne vinkoncentration og finesse. Næsen afslører aromaer af sorte frugter, der hopper ud af glasset. Noter af knuste brombær indpakket i frisk lakrids og med powerfulde og ekstraherede, modne tanniner. Marquis d’Alesme har en stærk karakter og den imponerer.
Vinen er lavet på 65% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 5% Petit Verdot

En flaske indeholder 75 cl. - 13%

529,00 DKK

Chateau Serilhan

En flaske indeholder 75 cl. - 13,5%

249,00 DKK

Clos L'Eglise

Clos l'Eglise er en smuk blanding af 80% Merlot og 20% Cabernet Franc fra Hélène Garcin (hvis familie ejer Barde-Haut, Branon og Haut-Bergey, samt Malbec-producenten i Argentina kaldet Poesia). Hun har gjort et fænomenalt stykke arbejde på denne ejendom siden slutningen af 1990'erne.


Rig, fyldig, kaffe, mokka og bærfrugt springer fra glasset op fra denne mellemfyldige vin, der viser fremragende frugtintensitet, bløde tanniner og en saftig, rund mundfornemmelse. Drik det i løbet af de næste 10-15 år.

En flaske indeholder 75cl. - 14%

1.149,00 DKK

Comte de Baulieu

Saint-Émilion er beliggende på højrebreden af Girondefloden i Bordeaux. Vinene fra Saint-Émilion er typisk baseret på Merlot, da den fede, lerholdige jordbund klæder denne drue godt. Druerne til denne Comte de Baulieu kommer fra yngre vinstokke og så har vinen - modsat de fleste røde fra Bordeaux - ikke fået eg. Vinen har udelukkende lagret på rustfri stål og cement. Resultatet er en vin med stor friskhed - en vin der byder på aromaer af moden blomme og lyng.

En flaske indeholder 75cl. - 14%

149,00 DKK

Chateau Cambon La Pelouse Cru Bourgeois Exceptionnel

Château Cambon la Pe­louse ligger i Haut-Médoc mellem de kendte naboer Cantemerle og Giscours, og vinmarkerne hviler på klassisk grusjord, som giver både Cabernet Sauvignon og Merlot optimale betingelser.

Det hér er rigtig, rigtig flot Bordeaux, når det stadig til en pris, der er til at betale - og det er et *RIGTIG GODT KØB!*

     DECANTER: 92 POINT

 

I glasset præsenterer vinen sig med intens rubinrød farve og en bouquet af solbær, modne kirsebær og blommer, suppleret af noter af cedertræ, grafit og tobaksblad. Smagen er klassisk Bordeaux: fyldig, men elegant, med modne tanniner, frisk syre og en vedvarende afslutning med mørk chokolade og krydrede nuancer.

Nyd den let afkølet ved 16–18 grader, gerne efter en times de­kantering, som ledsager til f.eks. okse, and, svamperetter eller modne oste.

Vinen kan helt bestemt drikkes nu, men den vil udvikle yderligere dybde og finesse fremadrettet.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  14% Alkohol

149,00 DKK 199,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Chateau de Gironville

Vinen åbner med en aromatisk næse, hvor modne brombær, solvarme frugter og knuste jordbær blander sig med et strejf af skovbund, diskrete hint af sichuanpeber, blomster, kardemomme og et pust af muskatnød. Et fint strejf af træ og en næsten umærkelig note af kaffe fuldender kompleksiteten. Vinen bør dekanteres for at folde alle sine nuancer ud. På paletten er den frugtdrevet, mineralsk og saftig med en let syrestruktur, blød fylde og flot definition. Smagen byder på brombær, solbær og vilde, modne jordbær, ledsaget af et strejf af kirsebær og skovjordbær samt fine noter af lakrids, let ristet og karamelliseret eg, kardemomme og vanilje. Tanninerne er fine og velstrukturerede, og eftersmagen er lang og harmonisk.

Om Chateau de Gironville

Beliggende i Macau i det nordlige Bordeaux er Château Gironville et gammelt Cru Bourgeois, der i begyndelsen af 1800-tallet tilhørte Bordeaux’ borgmester Lodi-Martin Duffour-Dubergier – også ejer af Château Smith-Haut-Lafitte. Efter en periode, hvor vinmarkerne blev fjernet, besluttede Rémy Fouin og brødrene Mercier i 1987 at genplante markerne og udvide med godt 5 hektar. Kvaliteten steg hurtigt, og i 2003 blev slottet igen klassificeret som Cru Bourgeois. 

En flaske indeholder 75cl. - 13,5%

99,95 DKK

Clarendelle Bordeaux

Clarendelle Bordeaux er en som en vin med masser af charme. Farven er dyb og indbydende, og i næsen møder man mørke bær som solbær og kirsebær, krydret let med et strejf af lakrids. I munden føles den fyldig og frugtrig, men uden at blive tung. Tanninerne er bløde og velafstemte, så helheden fremstår rigtig harmonisk. Eftersmagen har en krydret tone med lidt lakrids, der giver vinen karakter og gør, at man får lyst til et glas mere. Det er en vin, man sagtens kan nyde nu, men jeg forestiller mig, at den kun bliver endnu mere spændende med lidt lagring.

En flaske indeholder 75cl. - 14%

249,00 DKK

Clarendelle Médoc

1934 blev den amerikanske finansmand Mr. Clarence Dillon betaget af Château Haut-Brion og købte det i 1935. Dette markerede starten på familiens engagement i Bordeaux. I 2005 etablerede hans oldebarn, Prince Robert de Luxembourg, négociantvirksomheden Clarence Dillon Wines og lancerede Bordeaux-brandet Clarendelle. Clarendelle "Inspired by Haut-Brion" 2016 er skabt i tæt samarbejde med Château Haut-Brion og Château La Mission Haut-Brion, er en klassisk Bordeaux-vin, der tilbyder høj kvalitet til en overkommelig pris, målrettet moderne vinforbrugere.

Clarendelle Medoc har en dyb rubinrød farve med svagt violet kant, næsten uigennemsigtig midte. Smagen er rig på sort frugt som solbær og kirsebær, fint integreret eg, silkeagtige tanniner og god længde.“

Et elegant og velafbalanceret blend fra Médoc, med moden frugt og struktur — lækker nu, og lover videre udvikling.“

Denne vin passer fremragende til rødt kød, vildt og modne oste. Det anbefales at dekantere vinen en time før servering og servere den ved 16-18°C for optimal oplevelse.

En flaske indeholder 75cl. - 14%

299,00 DKK

Clarendelle Saint-Émilion

Klassisk og fantastisk Saint-Emilion Winemakerne bag Haut Brion, et Bordeaux Premier Cru flagskib, har skabt hele Clarendelle-serien. Denne Saint-Emilion er lavet efter alle kunstens regler, og leverer frugt, kraft og smoothness i oceaner. Merlot og Cabernet Franc i perfekt forening Drikkes til confiteret and, faste modne oste eller vildt Dekanteres gerne inden servering, for at give den luft Det skal du smage efter En smuk, klar og intens rubinrød farve. Vinen er hovedsageligt lavet på Merlot og Cabernet Franc og har den naturlige fylde, man ofte finder i solrige årgange. Duften starter blomstrende, men udvikler sig hurtigt til kraftige noter af sorte bær og meget modne røde frugter (uden at virke overmodne). Helhedsindtrykket er solmoden frugt med en friskhed, som er meget typisk for denne årgang. Smagen er fyldig, men med bløde tanniner, hvilket giver en dejlig balance og friskhed. En utrolig blød vin med stor elegance, der slutter af med en mundvandsfremkaldende finish, hvor kraft og kompleksitet går hånd i hånd.

En flaske indeholder 75cl. - 13,5%

299,00 DKK

Ch. Franc Mayne Saint-Emilion

Château Franc Mayne er et historisk slot beliggende lige uden for middelalderbyen Saint-Émilion. Ejendommen, der har rødder tilbage til det 17. århundrede, blev klassificeret som Grand Cru Classé tilbage i 1955. Slottet ejes i dag af Griet og Hervé Laviale (også ejere af Château de Ferrand) og drives med respekt for natur og tradition. Vinen fremstilles i samarbejde med den anerkendte ønolog Michel Rolland og udtrykker perfekt den kalkstensdominerede undergrund, der kendetegner Saint-Émilion-plateauet. Kombinationen af moderne præcision og klassisk håndværk giver en vin med både struktur og finesse.

Blendet er ca. 90% Merlot og 10% Cabernet Franc og druerne håndhøstes fra 7 hektar vinmarker på plateau og skråninger. Vinifikationen finder sted i temperaturkontrollerede ståltanke, inden vinen lagrer 16–18 måneder på franske fade, hvoraf ca. 50% er nye. Mere unikt er vinen aftappet uden forudgående klaring for maksimal dybde og karakter i den færdige vin.

En kasse indeholder 12 flasker (OWC) - 75 cl. 14% Alkohol

399,00 DKK 425,00 DKK (spar 26,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler