Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

LA Cetto - Chenin Blanc

Mexico er langt fra det mest oplagte sted at lede efter Chenin Blanc, men LA Cetto producerer en super charmerende Chenin. Chenin Blanc møder vi oftest i Loire-dalen i Frankrig, men klimaet i Baja California giver druen rigtig gode vækstbetingelser - lige så gode, som den ville have haft i Frankrig, hvis ikke bedre.

Vinen dufter skønt af modne æbler, pære og varme noter af citron og lime. I munden indleder vinen med en vis sødmefuldhed, inden den finder et mere tørt leje. En dejlig, let drikkelig vin, som skriger efter at blive nydt ved 10-12 grader i store slurke i solen - meget gerne til fisk (Sushi!), lyst fjerkræ, lyst kød, salater og supper.

* Chenin Blanc i mere søde udgaver end denne er sædvanligvis det helt rigtige valg at sætte sammen med æblebaserede desserter.

En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 12,5% alkohol.

* LA Cetto blev kåret som "Winery of The Year 2014" v/ New York Int. Wine Competition 2014 og i 2006 blev de kåret som Årets Winemakers i Sydamerika”.

Mexico er nok et nyt vinland for de fleste danskere, men nybegyndere er de bestemt ikke! I 1525 dikterede den spanske Guvernør af Mexico, at der skulle plantes vinstokke i denne nyerobrede koloni. Det blev så stor en succes, at Kongen af Spanien i 1595 måtte stoppe nyplantninger, da han frygtede landet ville blive selvforsynende med vin! Dette forbud eksisterede i mere end 150 år og hæmmede de indtjeningsmuligheder, der lå for mexicanerne i produktionen af vin. Mexico var spansk koloni i 300 år mellem 1521-1821.

Rent faktisk ligger de ældste vingårde i hele det ”amerikanske” område (gældende for både Nord-, Syd- og Mellemamerika) i Mexico. De bedste mexicanske distrikter ligger i Baja i California - i forlængelse af det amerikanske Californien. Her ligger da også vinhuset L. A. Cetto. Firmaet blev etableret i 1926 af den italienske immigrant, Angelo Cetto. I dag er det 3. generation, der driver det prestigefyldte vinhus, som i dag har status som Mexicos i særklasse bedste producent.

75,00 DKK 99,00 DKK (spar 24,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler