Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Er du på udkig efter en uforglemmelig smagsoplevelse i form af en tysk hvidvin, så kan vi varmt anbefale et kig på vores sortiment.

Hos Næstved Vinkompagni kan vi byde på et varieret sortiment af nogle af Tysklands flotte, flotte hvidvine og vi mon ikke vi også har én, der passer til lige dig!

Vi fører bl.a. vine fra Rheinhessen, Rheingau, Pfalz og Baden - og så selvfølgelig fra Mosel, hvorfra Karlsmühle leverer klassiske, liflige Mosel-vine.

Uanset hvad du søger, er vores sortiment af tysk hvidvin bestemt værd at se nærmere på. Kunne du tænke dig at høre mere om særlige produkter, er vi altid glade for at høre fra dig.

Sorter resultater:

Karlsmühle Riesling Feinherb 2021 er absolut favorit blandt vores hvidvinselskende kunder - og man får rigtig høj kvalitet til små penge, hér!

* GODT KØB!

"Feinherb" er helt lavpraktisk et andet ord for "Halbtrocken", eller halvtør. En Riesling, der byder på en anelse restsukker i den færdige vin. Restsukker, der holdes fornemt i skak af en frisk syre.

Duft og smag i denne Riesling har elementer af lime, citron, gule blommer, grønne æbler og med en lækker mineralitet fra den skifferholdige undergrund. Her er præcis den unikke kombination af intensitet og lethed, som kun Riesling fra Mosel-distriktet besidder - en egenskab, der ofte resulterer i, at flasken tømmes i en rasende fart!

Vinen er ekstremt alsidig. Super som aperitif til sommerens havesammenkomster, dejlig til røget laks, råmarineret fisk og sushi, til lette retter med kylling og lyst kød eller som et fantastisk match til et stærkt chilikrydret, asiatisk inspireret måltid og bedst serveret ved en temperatur omkring 6 til 8 grader.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.  11,5% alkohol.

Weingut Karlsmühle er beliggende i Ruwer, hvorfra vinene er mindre blomstrede i stilen end i Mittelmosel med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget.
Trods områdeangivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer.

79,95 DKK 99,95 DKK (spar 20,00 DKK)

Karlsmühle Molaris L - Riesling Trocken 2018

Tørre, tyske vine vinder virkelig frem i disse år - ikke mindst tør Riesling.

Vinen er klassificeret som QbA men har mostvægt omtrent som en Spätlese, gæret ud til en tør, elegant Riesling med duft og smag af bl.a. æble, grape og citron samt de skiferholdig jorders mineralske indspark. Vinen er knastør og moderat fyldig med en knivskarp renhed og præcision.

Vi anbefaler, at man nyder vinen i dens ungdom til ikke for kraftige fiskretter, lyse kødretter, rustikke salater, gris med kål eller bare som et køligt glas i solen på en varm sommerdag. 

5 ***** ud af 5 i VINAVISEN

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 12% alkohol.

 

119,00 DKK 139,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Karlsmühle Kaseler Nies'chen Riesling Kabinett 2020

Her er fantastisk, umiddelbar drikkeglæde. Liflige dråber, der har det med at forsvinde som dug for forårsolen, når først flasken åbnes!

* 5***** ud af 5 mulige i VINAVISEN - med nedenstående kommentar:
Kan man lide de lidt sødlige "lieblichen" tyske vine, så er denne vin et godt medlem af racen. En rigtig dejlig vin af god kvalitet.

Kabinett er for mange indbegrebet af tysk Riesling med mærkbart restsukker, der balanceres af frisk syre. Sukkerniveauet afspejler sig i et yderst moderat alkoholniveau i den færdige vin. Duft og smag har elementer af lime, gule blommer og æble med en lækker mineralitet fra den skiferholdige mark. Her finder man den unikke kombination af koncentration og lethed, som vel kun vinene fra Mosel besidder. Nyd din Kabinett til f.eks. røget laks eller som et fremragende match til et stærkt chilikrydret, asiatisk inspireret måltid.

Det kan være svært at holde fingrene fra unge Kabinett vine, men de er ganske lagringsegnede og kan udvikle sig fra en ung, frugtsyrefrisk stil til en fase, hvor syre- og især sødmefornemmelse viger en smule for udpræget mineralske aromaer. 

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 8% alkohol.

Weingut Karlsmühle er beliggende i Ruwer, hvorfra vinene er mindre blomstrede i stilen end i Mittelmosel med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget.
Trods områdeangivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer.

119,00 DKK 139,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Karlsmühle Kaseler Nies'chen Riesling Spätlese 2019

Spätlese er måske det niveau, der allerbedst afspejler den geniale kombination af sødme og syre, som kun de bedste tyske Riesling mestrer. En vin med sødme virker kun tung og ubalanceret, hvis syreniveauet ikke matcher. Denne balance mestrer Karlsmühle og man får her en meget alsidig vin. 

I duft og smag finder du en herlig, ren Riesling-aroma, der fungerer som katalysator for markens mineralske komponenter, der her består af gråskiffer. Grønne æbler og fersken med lidt røde bær og et krydret element i retning af kanel. Sødmen er præsent, men den er så absolut ikke anmassende og vinen har ekstrakt nok til et langt liv på langs.

Den er superb til f.eks. kammuslinger (evt. glacerede i en bisque), en kraftig chili-ret eller til sushi, hvor wasabien nemt tager magten fra selv den bedste tørre vin, ligesom den passer rigtig fint til en frugtbaseret dessert, hvor sødmen ikke er for intens.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 7,5% alkohol.

Der findes fortsat rigtig mange fordomme om tyske vine med sødme. Fordomme, der stammer fra markedets allerbilligste vine, som ingenlunde yder landets fornemme vintradition nogen retfærdighed. For når de halvtørre til søde vine er bedst, så hører de til blandt verdens største vine. Og når det så er sagt, ja så er det mere end svært at finde andre steder i verden, der kan levere tilsvarende kvalitet for pengene. 

Weingut Karlsmühle er beliggende i Ruwer, hvorfra vinene er mindre blomstrede i stilen end i Mittelmosel med en kraftigere frugt og tydelig mineralitet. Weingut Karlsmühle laver både tørre og søde vine fra godt 12 hektar marker, hvis undergrund består af et dybt lag skiffer med nedbrudt skiffer i toplaget.
Trods områdeangivelsen 'Mosel' på denne vin, så stammer al vinen fra egne marker i Ruwer.

129,00 DKK 149,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Pinot Blanc M - Weingut Von der Mark Baden 2017

Pinot Blanc druer fra de bedste marker er håndhøstet, gæret med naturgær og delvist fadlagret. Næsen fyldes af aromaer af Conference pære og honningmelon og et diskret fadpræg. Temmelig burgundisk i smagen, tør og fyldig med meget fin friskhed.

På alle måder en charmerende vin som står fint alene, men som også går hånd i hånd med f.eks. salater, rejecocktail, laks med spinat samt mildere oste.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  13% Alkohol.
 
Markerne er beliggende i det nordlige Baden, i Rhindalen overfor Strassbourg på den franske side i Alsace. Her, i området Ortenau i bjergområdet omkring Schwarzwald, har jordbunden et højt indhold af granit og terrænet er stejlt, hvorfor både dyrkning og høst kun kan gøres ved håndkraft. Derved behandles druerne ekstra nænsomt. Klimaet i dette område er absolut gunstigt med varme dage og kølige nætter, derved modnes druerne meget fint på de beskyttede, sydvendte skråninger. 

 

119,00 DKK 149,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Riesling M Alte Reben - Weingut Von der Mark Baden 2017

* Tysk Riesling af høj kvalitet.

Vinen er fuldstændig ren og klar. En elegant vin med en fin syrebalance – og et langt liv foran sig. Druerne stammer fra gamle Riesling beplantninger, og udelukkende fra særligt udvalgte marker. Vinifikationen er foregået i rustfri ståltanke. Det er på alle måder en vin, der på alle måder tager konkurrencen op mod vinene fra "den anden side af floden" med sin friske og ranke stil, og med udpræget ’Alte Reben’-karakter: Intens og krydret. Den meget modne frugt giver en fin sødme til vinen, der ellers er absolut tør analytisk set.

Rieslingen egner sig perfekt til fisk, skaldyr og lettere frokostanretninger.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  12,5% Alkohol.
 
Markerne er beliggende i det nordlige Baden, i Rhindalen overfor Strassbourg på den franske side i Alsace. Her, i området Ortenau i bjergområdet omkring Schwarzwald, har jordbunden et højt indhold af granit og terrænet er stejlt, hvorfor både dyrkning og høst kun kan gøres ved håndkraft. Derved behandles druerne ekstra nænsomt. Klimaet i dette område er absolut gunstigt med varme dage og kølige nætter, derved modnes druerne meget fint på de beskyttede, sydvendte skråninger. 

 

119,00 DKK 149,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Pinot Gris M - Weingut Von der Mark Baden 2016

Fin og velmodnet frugt, nøje udvalgt efter kvalitet. Vinifikation i rustfrit stål efter let maceration inden presning.

Duften byder på klassisk, krydret kvæde med fin kompleksitet. I munden opleves vinen bred, blød og ganske smagsintens; tør, forbavsende fyldig, og med den lille sødmefulde note, glycerolindholdet i Pinot Gris er garant for.

Vinen er dejlig for sig selv og fantastisk til svampebaserede retter, lyst fjerkræ, risotto, tarteletter og også til et mere moderne køkken.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  13% Alkohol
 
Markerne er beliggende i det nordlige Baden, i Rhindalen overfor Strassbourg på den franske side i Alsace. Her, i området Ortenau i bjergområdet omkring Schwarzwald, har jordbunden et højt indhold af granit og terrænet er stejlt, hvorfor både dyrkning og høst kun kan gøres ved håndkraft. Derved behandles druerne ekstra nænsomt. Klimaet i dette område er absolut gunstigt med varme dage og kølige nætter, derved modnes druerne meget fint på de beskyttede, sydvendte skråninger. 
119,00 DKK 149,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Gröhl Riesling Trocken Nierstein Roter Hang 2021

Riesling-druen stortrives virkelig på Roter Hang's vinmarker ved Rhinen og resultatet er enormt høj kvalitet.

     Super køb!

I næsen fremstår vinen intens og kompleks. Modne grønne æbler, saftig fersken og citrusfrugter som lime og grapefrugt. Læg dertil et floralt islæt og en underliggende mineralitet, der afspejler den unikke jordbund i Roter Hang.
Smagen er kendetegnet ved en super flot balance mellem frugtighed og syre. Frisk og saftig med modne æbler og ferskner, forfriskende citrus og så den her mineralitet, som skiferen i jorden giver.

Super elegant Riesling, der er ideel til fisk og skaldyr og da især, når de serveres med lette og friske saucer. Eller prøv den til sommerens salater, kylling, vietnamesisk eller thai-inspirerede retter eller bare fordi...

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5% Alkohol

 

99,95 DKK 159,00 DKK (spar 59,05 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler