Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Hos Næstved Vinkompagni finder du et bredt udvalg af specialøl, heriblandt øl fra Krenkerup Bryggeri på Lolland, Bryghuset Møn, Bryghus No. 5 i Holbæk og så Næstved Bryghus.

Udvalget hos Næstved Vinkompagni spænder bredt, så du vil uden tvivl kunne finde en øl i sortimentet, der falder i din smag. Har du brug for vejledning i forhold til at vælge den rette øl, så er vores personale altid klar til at hjælpe – kontakt os eller kig ind i vores store butik i Næstved.

Sorter resultater:

Krenkerup Lolland og Falster Guld bygger på Krenkerups stolthed over livet på Lolland og Falster og stolthed over at dyrke godsets lokale marker til direkte brug på bryggeriet. Derfor har Krenkerups brygmester brugt den rette tid og sine gode evner på at skabe en førsteklasses guldøl – lige til at sætte på det gode frokostbord. Nyd den afstemte balance mellem maltsødme og let bitterhed i denne traditionelle danske guldøl. Øllet er filtreret, skummet er moderat, og smagen er karakterfast og frisk som egnens folk og landskab.

Lolland Falster Guld er ikke kun forbeholdt de gyldne øjeblikke på Sydhavsøerne, men er lige til at sætte på bordet i hele landet.  

En flaske indeholder 50 cl. - 5,7% alkohol
Prisen er incl. pant på 1,- kr.

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup 1367 Premium er en filtreret pilsner, som selvfølgelig er brygget på ene gode råvarer. Resultatet en ren, gylden pilsner med en brillant fremtoning og et fast skum. Smagen har en behagelig sødme fra malten og en forfriskende, nænsom bitterhed fra humlen.

1367 Premium er brygget til ære for Krenkerups historie og oprindelse. Krenkerup Gods nævnes nemlig første gang i historien i 1367. Godset er gennem århundreder drevet af slægtens visioner og hårdt arbejde sammen med en betydelig hjælp fra lokalområdet.

Denne øl kaldes Premium af en grund, og den kan smages. 1367 Premium er en øl, der er årstallet værdigt.

En flaske indeholder 50 cl. - 4,7% alkohol.
Prisen er inkl. pant på 1,- kr.

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Classic

Når Krenkerups brygmester går rundt med et bredt smil om munden og taler om den perfekte balance, ved han, at deres Krenkerup Classic er tæt på at være færdigbrygget. Den er skabt med stolthed til de gyldne Classic øjeblikke, og ikke mindst til et godt måltid mad.

Som det eneste større bryggeri på Lolland og Falster, sætter Krenkerup en ære i at præsentere hele landet for en nydansk klassiker. Denne Classic øl er baseret på traditionel dansk undergæret lagerøl og brygget på deres egen bygmalt, mørk aromamalt og deres fineste humle. Brygmesteren sørger for øllets perfekte balance, så flasken rummer en fyldig smag af kvalitet.

En flaske indeholder 50 cl. - 4,8% alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Stout

Tid er et vigtigt aspekt, når Krenkerup Bryggeri brygger deres Krenkerup Stout. Hvis du siger til deres brygmester, at han skal skynde sig, siger han, at du i stedet skal læne dig tilbage og have tålmodighed. Det er der også god grund til, og det smager du, når du har hældt øllet op og det fine mørke skum sætter sig.

Rene råvarer, lidenskab og godt håndværk er de rammer en fantastisk stout behøver. Krenkerup Stout er imødekommende, blød og fyldig med en let smag af kaffe og lakrids, uden at virke tung. Det er en naturlig ledsager på middagsbordet.

* Guldmedalje ved "European Beer Star 2018".

En flaske indeholder 50 cl. - 5,3% alkohol.
Prisen er incl. pant på 1,- kr.

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Rauch Bier

Denne øl er kåret til Europas bedste røgøl ved European Beer Star tilbage i 2011. Krenkerups brygmester har taget teten og skabt en specialøl med tyske aner til de danske ganer. I hjembyen Bamberg, hvor brygmesteren er opvokset, er der lange traditioner for røgøl.

Krenkerups Rauch Bier er en røgøl med traditionerne intakt – tilpasset moderne tiders smagsløg og livsstil. Den smager ikke direkte røget, for det er ikke sådan, den er tiltænkt. Malten er tørret over åben ild, og i dette tilfælde over bøgebrænde, der tilfører en mild og velsmagende karakter til øllet.

En flaske indeholder 50 cl. - 5,2% alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Doppel Bock

Tilbage i 2012 kåredes Krenkerup 'Dobbel Bock til Europas bedste Doppel Bock ved European Beer Star.

Bockøl blev først drukket af tyske munke - men man behøver nu ikke gå i kloster for at nyde en Krenkerup Doppel Bock... Det er en kraftig øl, der giver varme i kinderne gennem årets køligere måneder. Ædle tyske traditioner er nøje efterlevet, og harmonien i denne Bock-øl er i storslået. Brygmesteren har været rundhåndet både med smag og styrke, og smagen er harmonisk med fyldige, silkebløde toner af karamel. De mere end 10 ugers lagringstid giver en fin balance mellem maltsødme og bitterhed. En øl til de særlige stunder.             

En flaske indeholder 50 cl. - 8,3% alkohol.
Prisen er incl. pant på kr. 1,-

39,95 DKK 45,00 DKK (spar 5,05 DKK)

Krenkerup Juleøl

Krenkerup Juleøl er en smuk karamelfarvet øl med et fast og flot skum og en smag af hjertelig højtid. En julebryg alle taler om! Denne julebryg er let, men smagfuld, og inspireret af en typisk krydret Ale. I denne øl har Krenkerups Brygmester undtagelsesvis brugt flere krydderier end de forskellige malte i øllet. Det giver en unik smag krydret af lakrids, stjerneanis, kanel og nelliker.

Den overgærede øl tilsat krydderier har en frisk smag og en duft af især kanel. Den egner sig godt til julefrokosten, sildemaden og de lettere juleretter. Glæd dig til at nyde en ægte juleøl, der ikke sparer på hverken rene råvarer eller smagsoplevelse.

En flaske indeholder 50 cl. - 6,3% alkohol.
Prisen er incl. pant på 1,- kr.

39,95 DKK 45,00 DKK (spar 5,05 DKK)

Krenkerup Weissbier er overgærdet på traditionel vis, hvilket giver et let bundfald og et kraftigt, flot hvidt skum. Med Krenkerups tyske brygmester ved roret er der ægte Weissbier kærlighed i luften. Øllen imponerer med sin friske frugtige smagsoplevelse, en cremet fylde og lækker bananduft. Brygget på 50% egen malt og tysk passion.

Krenkerup Weissbier er Weissbier er ufiltreret. Derfor får du flere smags- og duftindtryk, hvis du hælder 2/3 dele op, og derefter slynger flasken let rundt inden de sidste strågyldne dråber hældes i glasset.

En flaske indeholder 50 cl. - 5,1% alkohol.
Prisen er incl. pant på 1,- kr.

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Indian Pale Ale var oprindeligt en engelsk velhumlet øltype, der blev brygget til at klare sørejsen til Indien. Nu kan du nyde den populære IPA overalt. Smagen byder først på karamelmaltens sødme, og så kommer den skønne bitterhed fra Cascade-humlen. Øllen anbefales til krydret mad, der matcher bitterheden, men den gør sig også godt til ren selvforkælelse. 

En flaske indeholder 50 cl. - 6,3% alkohol.
Prisen er incl. pant på 1,- kr.

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Brown Ale

Lækker, overgæret øltype med en karakteristisk maltaroma, der forkæler med noter af ristet brød, chokolade og karamel. Krenkerups Brygmester har kreeret en særdeles velafbalanceret øl skabt på gode rene råvarer.

Brown Ale er brygget med pilsnermalt fra Krenkerups egne marker og lækker karamelmalt der til sammen giver en behagelig sødme og en smuk kastanjebrun farve. Krenkerup Brown Ale er en fryd for både øjne og smagsløg på grund af den smukke farve og et tæt, cremet skum. 

Der er tale om en ufiltreret, blød Ale, der er fyldig og imødekommende med en afdæmpet bitterhed, der stammer fra humletyperne: Nordbrauer og Spalt Spalter. Den milde sødme skaber en perfekt balanceret smagsoplevelse.

Vi anbefaler at nyde Krenkerup Brown Ale til retter, hvor øllet skal ledsage og komplimentere den gode smagsoplevelse eller alene. Denne øl er hverken for tung eller for sød - men mere bare en øloplevelse af den rigtig rare slags.

En flaske indeholder 50 cl. - 5,3% alkohol.
Prisen er incl. pant på 1,- kr

34,95 DKK 39,95 DKK (spar 5,00 DKK)

Krenkerup Ur-Bock

* ’Limited Edition’

En eksklusiv NYHED fra KRENKERUP BRYGGERI med balance, fylde og velsmag... Og brygget i stærkt begrænsede mængder!

Så har Krenkerup Bryggeri gjort det igen: Brygget en øl, der hædrer og ærer de gamle brygmetoder og processer.
Husker I Krenkerup Ur-Pilsner der blev rost og anerkendt for dens forfriskende og balancerede bud på ’Verdens første pilsner’?

Nu har brygmesteren skabt en ’Ur-Bock’ – en mindst ligeså velsmagende hyldest til de gamle øl-traditioner.

Krenkerup ur-Bock henter sin inspiration fra den nordtyske by Einbeck hvorfra bock-traditionen stammer. Den er overgæret, fordi det nu engang var den metode, man kendte til og havde adgang til, dengang bock-øllen havde sin oprindelse. Deraf navnet Ur-Bock: Ønsket om at forfine og perfektionere det oprindelige og originale.

Den gyldne bock har en harmonisk bitterhed, en let honning-sødme og et let krydret strejf i eftersmagen. Dens fyldige runde maltprofil giver en behagelig mundfylde med de gode, rene råvarer i fokus. Og bygmalten er som altid fra Krenkerups egne marker. Alkoholprocenten på 7,2 % er velintegreret i øllen, hvilket giver den en rund og behagelig eftersmag.

’Limited Edition’ - Brygget i begrænset antal

50 cl. - Alk. 7,2%

50,00 DKK 65,00 DKK (spar 15,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler