Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Her på siden finder du vores sortiment af eksklusive champagner og mousserede vine fra Frankrig.

Champagne, Cremant d'Alsace, Clairette de Die... Du finder det hele lige her. Søde bobler til desserten, friske mousserende til frokosten eller de største champagner til livets allerstørste øjeblikke - besøg vores flotte butik i Næstved og få styr på forskellen på f.eks. Brut eller Sec eller på, hvorvidt Blanc de Blancs eller en NV Brut passer bedst til din fiskeret - eller køb dine mousserende vine online og få dem leveret lige til døren.

Sorter resultater:

POL ROGER Champagne Brut Reserve

Brut Reserve er Pol Rogers standard champagne og er et vidnesbyrd om ikke bare husets stil, men også dets kvalitetsmæssige niveau. Dette champagne er ubetinget én af de bedste ”standard-champagner” overhovedet. Den er fremstillet på Pinot Noir, Meunier og Chardonnay og i alt cirka 30 forskellige stille vine.
Pinot Noir bringer krop og kraft, dybde og karakter til champagnen, Meunier giver ungdommelig friskhed og rig frugtkarakter, mens Chardonnay druen leverer lethed, elegance og finesse.

Vinene er aldrig yngre end 3 år og som regel bruges der vine fra 2-4 forskellige årgange og i alt bruges der 20-30% reserve vine, hvilket er en væsentlig højere andel end hos de fleste huse.

Dette bidrager væsentligt til den distingverede og komplekse stil i champagnen.

En kasse indeholder 6 flasker. 75 cl. 12% Alkohol

449,00 DKK

Moët & Chandon Impérial Brut

* Verdens mest populære Champagne!

Livet er bare mere festligt med Champagne og Impérial Brut i den ikoniske og stilfulde gaveæske sætter kulør på enhver festlig lejlighed.

Moët Impérial Brut er perfekt som aperitif før middagen og man kan snildt fortsætte med Impérial Brut hele vejen igennem til desserten. Perfekt til fisk og skaldyr, sushi, skaldyr, lyst kød og ikke for søde desserter - f.eks. frugtbaserede. Fisken kan være såvel pocheret som stegt og lyse saucer vil klæde champagnen bedst, f.eks. en Beurre Blanc eller en Beurre Noisette.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12% Alkohol

349,00 DKK

Moët & Chandon Impérial Rosé

* Rosé Champagne, når det skal være rigtig romantisk!

Rosé Impérial er det mest spontane og forførende udtryk af Moët & Chandon. Intenst og aromatisk blend af Pinot Noir, Meunier og Chardonnay byder vinen på masser af noter af f.eks. ribs og vilde jordbær.

Ikke blot er hér en fremragende aperitif, men Rosé Impérial er også fremragende til mere intense retter som f.eks. kalvekød med grillede tomater eller aubergine krydret med timian og oliven. Desserter med friske røde bær vil også klæde vinen.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12% Alkohol

 

469,00 DKK

Moët & Chandon ICE Impérial Champagne

Moët & Chandon Ice Impérial er en super charmerende Champagne med herlig duft af æble, pære og fersken - og oplagt at nyde med en isterning eller to eller med lidt frugt i glasset, f.eks. jordbær eller hindbær.

SÅ kan festen godt starte!

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12% Alkohol

499,00 DKK

A. LÉTÉ Champagne Brut Carte d'Or

A. Lété er i champagnesammenhæng en ganske lille producent med bare 9 hektar vinmarker omkring byen Damery i Vallée de la Marne og til denne Champagne har man anvendt 100% Meunier og ikke som oftest et blend, hvori også Pinot Noir og Chardonnay indgår.

Vinen er blevet skamrost for sin kompromisløse stil med det for champagnekendere så eftertragtede strejf af rugbrød og den hæver sig klart over niveauet for champagner i samme prisklasse. Skal man have en rigtig kvalitetschampagne til fornuftige penge, så er A. Lété Brut Carte d'Or et ualmindelig godt bud.

Vinen præsenterer sig med en fin, livlig mousse. Duft og smag domineres af elegante noter af citrus, grønne æbler, rød frugt, ingefær og rugbrød. Vinen har både dybde og fylde, men er stadig sprød og frisk i en stil, der er ukompliceret at gå til. I forhold til mad er Champagne utrolig alsidig og noget nær den mest komplette madledsager, hvis man skal vælge en enkelt vin til et helt måltid. Udover klassiske franske kompositioner, så kan man ligeledes prøve den til tapas-inspirerede retter og flere af de nationale køkkener fra fjern-østen, hvis ikke chilien er doseret alt for generøst.

Serveres afkølet omkring de 8-10 grader

En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 12% Alkohol.

259,00 DKK 295,00 DKK (spar 36,00 DKK)

Albert Sounit "CAPRICE" Blanc de Blanc Brut

Lækker mousserende vin fremstillet efter “Méthode Traditionelle”: andengæring på flaske (ligesom f.eks. Champagne). Vinen er fremstillet på Chardonnay, Chenin Blanc og Ugni Blanc fra hhv. Bourgogne, Loire og Charentes (lige syd for Loire). Caprice Blanc de Blancs Brut er aromatisk og frugtig. Smagen er den blød og afrundet med en god fylde og nerve. Vinen bør nydes afkølet ved 6-7 grader som velkomstdrink til festlige lejligheder eller et lille glas på terrassen eller prøv den som ledsager til skaldyr og lette fiskeretter.
 
En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 11,5% Alkohol.
109,00 DKK 139,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Albert Sounit "CAPRICE" Blanc de Blanc Demi Sec

Skøn mousserende med eksotiske toner og en behersket frugtsødme med friskheden i behold.
 
Lækker mousserende vin, fremstillet efter “Méthode Traditionelle” med andengæring på flaske (ligesom f.eks. Champagne). Vinen er lavet på Chardonnay, Chenin Blanc og Ugni Blanc fra hhv. Bourgogne, Loire og Charentes (lige syd for Loire). Blanc de Blancs Demi Sec er aromatisk og frugtig med lette eksotiske frugtnoter af abrikos og mango. Demi Sec modsvarer en halvsød vin. Oplevelsen af restsødme er der, men den er moderat, og det skjuler på ingen måde friskheden i vinen.
 
Vinen nydes absolut bedst ved 6-7 grader som velkomstdrink til festlige lejligheder, som et lille glas i utide på terrassen, samt til sushi og intenst krydret mad som f.eks. asiatiske retter med kylling og skaldyr.
 
En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 11,5% Alkohol.
109,00 DKK 139,00 DKK (spar 30,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE Bleu Brut

Champagnen har en ren, lys halm-gul farve med kobberglimt og den har super fine bobler.

Det første indtryk, der møder én i næsen, er aromaer af friske og tørrede blomster men også hvid fersken og Mirabelle-blommer, noter af hasselnød og nougat spiller med.

Smagen er frisk og intens i starten, dernæst afslører vinen til fulde sin bløde, runde struktur. Den byder på noter af modne æbler, abrikos, ananas og fersken i en lang, frisk eftersmag.

Bleu Brut er fremstillet af 45% Meunier, 35% Chardonnay og 20% Pinot Noir og er en delikat og levende Champagne, som vil være en perfekt ledsager til omtrent ethvert måltid og lejlighed - og også velegnet til cocktails.

5 x 5 stjerner i Vinavisen uge 50/2021

Tidligere anmeldelser:
* 92 point - Wine Spectator 2015
* 15/20 point og Coup de Coeur - Gault & Millau Wine Guide 2015 
* 16/20 point - Guide du Wine & Business Club 2013
* Guld- Drinks Business Champaign Masters 2012
* Sølv - International Wine Challenge 2011 og 2012
* Sølv - International Wine & Spirit Competition 2012
* Sølv - Decanter World Wine Awards 2012

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

 

349,00 DKK 395,00 DKK (spar 46,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE ROSE - CUVÉE DES MOINES

Farven er flot lyserød med  laksefarvede toner. Fine, fine bobler.

Duften er generøs, intens, sofistikeret og stærkt præget af røde bær - ikke mindst sommerbær (vilde jordbær) - og noter af mandel lindetræ og havtorn.

Smagen bringer igen noter af sommerbær (bl.a. brombær og solbær) og finishen er generøs og delikat krydret.

Cuvée des Moines BRUT ROSÉ er fremstillet af 40% Meunier, 30% Chardonnay og 30% Pinot Noir. Champagnen egner sig særlig godt som aperitif, til lækre forretter som for eksempel skaldyr og desserter med sommerbær.

Tidligere anmeldelser:
* 92 point - Wine Spectator 2015
* Top 10 non-millesimes, The Best Rosé Champagne - Essi Avellan 2015
* Cuisine et Vins de France – 2015 - Karine Valentins "Coup de coeur"
* 16/20 point - Guide du Wine & Business Club 2013
* Guld - Drinks Business Champagne Masters 2012
* Sølv - Decanter World Wine Awards 2011
* Sølv - International Wine Challenge 2012
* 14,5/20 point - Guide Gayot (wine.com) 2012 (Top 10 Champagnes Rosés)
* 91 point af International Wine Review 12.2011
* Highly recommended - Sydney International Wine Competition 2011 (Australien)

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

 

469,00 DKK 495,00 DKK (spar 26,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE BLANC DE BLANCS - GRAND CRU

* "The spirit of elegance"

Super dejlig Blanc de Blancs med små, fine bobler. Intens næse med hints af citrusfrugter, som spiller smukt sammen med blomsternoter (kaprifolie, akacie) og ristede aromaer.

Smagen er struktureret og med god fylde. Perfekt modnede Chardonnay druer har givet noter af tørret frugt (abrikos) og honning. Frisk og vedvarende eftersmag.

En storslået Champagne til de helt særlige lejligheder. Blanc de Blancs Grand Cru er en perfekt ledsager til MANGE kulinariske lækkerier. for eksempel kongererejer, kammuslinger og krabbekød, carpaccio, foie gras eller alene for den fantastiske smags skyld.

Champagnen er udelukket fremstillet fra Chardonnay druer (fra Avize, Oger, Mesnil-sur-Oger, Cramant, Chouilly).

Medaljer:
* Guld - International Wine Challenge 2016
* Sølv - Decanter World Wine Awards 2011, 2012, 2015
* Sølv - International Wine & Spirit Competition 2012
* Sølv -  Drinks Business Champagne Masters 2012
* Sølv -  China Wine Challenge 2012
* 90 point - Wine Spectator 2015
* 90 point og ”Best Champanes in 2015” - Essi Avellan (Finland) juni 2015
 91 point - International Wine Reivew 2012

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

575,00 DKK 649,00 DKK (spar 74,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE BLANC DE NOIRS - GRAND CRU 

Blanc de Noirs fremstilles udelukkende af blå druer og hér har Besserat de Bellefon fravalgt Meunier, så blendet består af 100% Pinot Noir druer udelukkende fra Grand Cru marker  omkring Bouzy, Ambonnay, Verzy og Mailly-Champagne.

Champagnen har en fin gul farve med svage røde glimt, som man kan finde dem i netop Blanc de Noirs.

I næsen er den intens, først markeret af pink grapefrugt, fersken og derefter strejf af røde, æbler og røde blommer, mens autolysenoterne træder en anelse mere i baggrunden.

En elegant, der byder på tydelige mineralske noter bag den markante frugtprofil.

Blanc de Noirs Grand Crus naturlige elegance betyder, at den kan tilpasse sig mange situationer, og den er også perfekt som aperitif. Dens fulde kraft vil blive afsløret sammen med kødretter herunder braiseret kalvekød og oksekød.

Sølv - Internation Wine Challenge 2016

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

575,00 DKK 649,00 DKK (spar 74,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE SEC - LIMITED EDITION

* Lækker afbalanceret champagne med lidt sødme fra vores kvalitetschampagnehus.

Champagnen har en meget ren dyb gul farve. Fine, delikate bobler. I næsen opleves strejf af konditori, marcipan og nougat efterfulgt af mere frugtige noter, især når den iltes.

Besserat de Bellefon Sec er produceret på 56% Chardonnay samt 44% Pinot Noir druer. Besserat er med denne Champagne gået lidt anderledes til værks end normalt, da huset sædvanligvis arbejder meget med Meunier, men hér har de helt undladt Meunier. De har endvidere skabt en champagne med et tryk på kun 4,75 bar i flasken (normalt er trykket på 6 bar), resultatet er en mere cremet Champagne med mere milde og bløde bobler.

En lækker og charmerende Champagne, som vil være en fremragende ledsager til søde kager, desserter, kransekage, men den vil også være værdsat som aperitif.

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

 

469,00 DKK 495,00 DKK (spar 26,00 DKK)

BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE VINTAGE 2008

93 point - Wine Enthusiast
91 point - Wine Spectator

* BESSERAT DE BELLEFON CHAMPAGNE VINTAGE 2008 holder tårnhøjt niveau!  Den har en flot gylden farve med let strågule nuancer. I næsen opleves masser af tydelige og nuancerede noter af kandiseret citrus, ananas, wienerbrød, panettone, praliner, honning og søde krydderier. Lad endelig denn Champagne få nogle minutter i glasset, før den nydes, hvorved den udvikler noter af ristede nødder og kaffe.  Smagen er generøs og powerfuld.

Årgang 2008 er en af de mest hypede årgange og på højde med f.eks. 1996 og 2002.

Køb Vintage 2008 til den store middag eller put den i kælderen en 10 års tid eller længere endnu. 

Vinen er produceret af overvejende Chardonnay med mindre mængder af Pinot Noir og Meunier og er ideel sammen med mad som for eksempel fisk og skaldyr eller lyst kød. Prøv at servere den til f.eks. kongekrabbe eller hummer.

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

 

769,00 DKK 895,00 DKK (spar 126,00 DKK)

Methode Traditionelle Rose Brut - Domaine Joel Delaunay Val de Loire.

Vinen kommer med noter af hindbær og solbær, med solid frugt og behagelig fylde, som får den til at fornemmes blød i munden.

Nyd vinen som aperitif, men den er også en fortrinlig ledsager til skaldyr, lette fiskeretter eller et glas i utide..

* Producer's Note: This Touraine sparkling wine is a Moethode Traditionnelle made from Gamay, Cabernet and Malbec. His aging is a cellar of tufa brings it all the finesse of a great Loire sparkling wine
  - Winemaker 
Thierry Delaunay

Vinen bør serveres ved 6-8 grader

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12% Alkohol

Domaine Joel Delaunay Val de Loire

49,95 DKK 169,00 DKK (spar 119,05 DKK)

Besserat De Bellefon Champagne - Cuvée BB 1843 Brut

* TOP Champagne! 

Cuvée BB 1843 er topchampagnen fra Besserat de Bellefon.

Næsen er elegant - subtil - og byder på kandiseret citrus og saften fra citrusfrugter, brioche samt skønne ristede og mineralske noter. 

Smagen er enormt intens. På én gang kraftfuld og elegant står Cuvée BB 1843 knivskarpt. Ikke mindst de kandiserede citrusfrugter brager virkelig igennem.

En virkelig kompleks Champagne, der vil være en fremragende ledsager til f.eks. en hummer!

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol

1.495,00 DKK 1.695,00 DKK (spar 200,00 DKK)

Besserat de Bellefon - Cuvée Brigitte Bardot Sec

* Topchampagne med en anelse mere sødme end de klassiske brut champagner!

Cuvée Brigitte Bardot indeholder en rig og sofistikeret nektar, hvor sødme og syre ikke nødvendigvis behøver at kæmpe mod hinanden. Her er det fine samspil i stedet essentielt.

Kompleks næse med masser af autolysenoter (tænk bagværk), fersken, æble og citrus og i munden fornemmes den cremet og blød, men stadig med en utrolig friskhed.

Perfekt ledsager til f.eks. en hummer!

En kasse indeholder 6 flaske 75 cl. 12,5% Alkohol.

1.495,00 DKK 1.695,00 DKK (spar 200,00 DKK)

Pol Roger Vintage Brut 2015

Pol Roger Vintage Champagne er skabt ud fra den traditionelle hus-blend, 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay fra 20 Grand Cru's- og Premiers Cru vinmarker I Montagne de Reims og Cotes des Blancs. Champagnen produceres i begrænsede mængder og lagres hele 8 år i deres fine kælder faciliteter, før den endelige degorgering finder sted og vinen sendes på markedet. Dosagen er på 7 gram per liter.

Huset Pol Roger har gennem tiden haft mange store tilhængere, eksempelvis Winston Churchill, der altid har haft en stor lidenskab for champagne. Han skulle endog have sagt (om champagne): "I cannot live without champagne. In victory, I deserve it. In defeat, I need it". Winston Churchill blev en nær ven af huset. Så god en ven, at husets top-cuvée hedder Cuvée Sir Winston Churchill.

Man ejer i dag cirka 85 ha vinmarker med stokke af usædvanlig fin kvalitet hvorfra man høster cirka 40% af den nødvendige mængde druer, resten købes hos andre vinbønder, som de har langvarige kontrakter med.

Produktionen er på en gang meget traditionel men også meget moderne. Når det eksempelvis kommer til drejningen af flaskerne i deres flaskeholdere, så udføres arbejdet manuelt. Men de viger derimod ikke tilbage for at investere i moderne produktionsudstyr.

Deres kælderlokaler befinder sig i 3 niveauer, der strækker sig 7 km under jorden og anses for at være blandt de køligste og dybeste kælderfaciliteter i hele regionen. Det er i disse mørke kældre, med en konstant temperatur på 9,5 grader, at den store forvandling finder sted. Med "kun" omkring 6 millioner flasker på lager (svarer til ca. 5 års salg) er huset et af de mindste store huse i Champagne. Til gengæld er champagne fra Pol Roger er altid et udtryk for høj kvalitet og en genkendelig stil.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12% Alkohol

649,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler