Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Croft Vintage 2011

Smuk, purpurrød i glasset står denne fantastiske Vintage fra Croft. I dag, 15 år gammel, fremstår den stadig ganske ungdommelig med Croft's ærketypiske opulence i den forførende duft, men her er imponerende dybde og det er som om, vinen gemmer på et ekstra aromatisk gear. Bag den fyldige og kraftfulde frugtighed gemmer sig tunge florale noter af bl.a. soløje. Overdådig, moden bærfrugt skærer gennem smagen. Vinens fløjlsagtige tekstur understreges af stramme, muskuløse men perfekt integrerede tanniner, der giver en attraktiv kraft eftersmagen. Mere viril og struktuereret end nogle samtidige Vintages fra dette klassiske hus, så udviser Vintage 2011 ikke desto mindre al den rige, modne frugtighed og eksotisk parfumerede karakter, som vi forbinder med Croft's stil.

1 kasse (OWC) indeholder 6 flasker - 75 cl. 20% Alkohol 

1.099,00 DKK

Taylor's Very Very Old Port White

Taylor’s har for første gang nogensinde lanceret en ‘Very, Very Old White Port’, skabt af hvid portvin, der har lagret i mere end 80 år på egefade. Denne nye cuvée, kaldet VVOP White, er sammensat af historiske fade – enkelte komponenter går helt tilbage til 1896... 

Ravfarvet, nærmest orangegylden, i glasset med bronzefarvede reflekser. Fuldstændig outstanding dybde og intensitet i den opulente duft. Tørret abrikos, biscotti, appelsin og lavendel følges op af jasmin og appelsinblomst. Smagen er uhørt ren og præcis. Ristet hasselnød, mandel, tonkabønne, blodgrapefrugt, honning, safran og et saltet bagtæppe. Ultrakoncentreret og eftersmagen bliver bogstavelig talt ved og ved...

Ifølge direktør Adrian Bridge afspejler lanceringen både husets tre århundreders historie og ambitionen om fortsat innovation. Chefvinmager David Guimaraens fremhæver vinens “ekstraordinære dybde og bemærkelsesværdige elegance”, formet af årtiers lagring på fad .

Nogle af vinens komponenter stammer fra vinmarker, der i dag er forsvundet under Douro‑floden efter opførelsen af hydroelektriske dæmninger i det 20. århundrede.

Udgivelsen ledsages af en specialdesignet krystaldekanter, som er udviklet i samarbejde med Vista Alegre, samt en ny, bæredygtigt produceret gaveæske.

Mængderne er Taylor's VVOP er selvsagt ultra limiterede!

4.999,00 DKK 6.000,00 DKK (spar 1.001,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler