Fratelli Alessandria Barolo Monvigliero 2017

599,00 DKK
Model/varenr.: 120 0088

Fratelli Alessandria Barolo Monvigliero 2017 er lavet på egne håndhøstede druer, der efter høsten modnes i knap 3 uger, hvorefter vinen lagres ca. tre år på fade. Først tilbringer den 8 måneder år på franske tonneaux (500 L), fulgt af 24 måneder på 30-40 hl. fade af slavonsk og fransk eg med efterfølgende lagring i flaske før frigivelse.

Her er der stor nydelse allerede ved frigivelse, men vinen vil virkelig folde sig ud aromatisk ved yderligere lagring og med et henlæggelsespotentiale på 12-20 år fra høståret, har man ikke travlt.

Duft og smag er klassisk Monvigliero: På samme tid intens og let-på-tå med æterisk, svævende rød frugt, en dybereliggende mørk frugt, røde roser, mentol, tobak og trøffel. Der er lækker saftighed i frugten, der går godt i spænd med vinens ikke-frugtige elementer. Her er imposant fylde og koncentration, men Barolo Monvigliero kombinerer disse indtryk med elegance og en påfuglehale af feminine elementer i eftersmagen.

Det er en formidabel "duftevin" i et Bourgogneglas, men den kommer særligt til sin ret som madledsager, hvor den går uforligneligt til langtidsbraiseret kød med rodfrugter, til oksefilet med svampetilbehør, til fjer- eller hårvildt med 'efterårstilbehør' eller til en vellavet svamperisotto.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl 14,5% alkohol.

Denne lille familievirksomhed fra 1870 er med 5. generation gået fra at lave virkeligt gode vine, til at tilhøre eliten, ikke bare i Verduno, men er et hus, som nu nævnes, når de bedste Barolo-producenter sammenfattes. Frat. Alessandria har bl.a. besiddelser på topmarkerne Monvigliero og San Lorenzo i Verduno, og sikrede sig fra 2001 årgangen også en bid af berømte Gramolere i Monforte d?Alba. Alessandria-familiens mission er ganske enkelt at producere elegant terroir-vin af bedste kvalitet.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk

spacer