Populær

Taylor's Very Old Single Harvest Port 1968

2.999,00 DKK

Taylor's Very Old Single Harvest 1968

Af alle portvinsproducenter råder Taylor’s over én af de allerstørste reserver af meget gammel fadlagret portvin og fra de dybe kældre har Taylor’s bestemt sig for igennem en kortere årrække hvert år at tappe og frigive en begrænset mængde Single Harvest Port, der er høstet 50 år tidligere. Den femte portvin i serien er denne 1968 Single Harvest Port.

Denne unikke og helt exceptionelle portvin har en lys mahognibrun farve, delikat og kompleks duft i mange lag, hvor man blandt andet kan fornemme noter af cedertræ, cigarblade, citrus, marcipan, valnødder, kaffe, blommer samt krydderier som sort peber og kardemomme. Den har en koncentreret og fyldig, men samtidig silkeblød smag med et strejf af kaffe, flødekaramel, valnødder og kandiseret appelsinskal. Vinen har samtidig en skøn kompleksitet samt et godt syreindhold, som, vinens alder taget i betragtning, giver den en tiltalende friskhed efterfulgt af en lang og vedvarende eftersmag.

Særdeles velegnet til nøddebaserede desserter, crème brûlée, jordbær, figner, mandler eller som et glas “i utide” efter et godt måltid mad. Men prøv den også en varm sommerdag på terrassen.

Den bør serveres let afkølet og er drikkeklar nu, for i modsætning til f.eks. Vintage Port, som modner i flasken, er disse Very Old Single Harvest Ports, som modner på egetræsfade og først tappes på flaske, når de er fuldstændig modne, klar til at blive drukket, lige så snart de er tappet.

1 flaske indeholder 75 cl. - 20% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk