Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sicilien og Sardinien

Sorter resultater:

Barone Montalto Nero D´Avola 2017 37,5 cl.

Massive investeringer i reetablering af gamle vinmarker har gjort Sicilien til en af Italiens mest dynamiske vinregioner, hvor et stabilt, tørt klima og gode modningsbetingelser passer perfekt til de stedbundne druetyper i hænderne på yngre vinmagere med blod på tanden og Barone Montalto har nu gennem fem generationer dyrket vin på sydvestkysten, nær Marsala, hvor milde briser fra Middelhavet tilfører markerne en smule fugt og holder sommertemperaturerne i skak.

Den lokale rødvinsdrue Nero D'Avola dyrkes på lavproduktive vinmarker og denne saftige rødvin har således hentet sin krydrede og varme karakter fra denne drue, som sagtens kan stå på egne ben.

Vinen fremtræder dybrød og duften er frugtig med toner af krydderier. I munden præsenterer den sig med god smagsfylde med en note af vanilje fra den partielle fadlagring og afslutter med pæn længde i eftersmag. Prøv vinen til traditionelle, italienske pastaretter, grillede retter eller som en blød og frugtig hyggevin. Vi anbefaler at servere vinen ved en temperatur på ca.16-17°.

 

1 flaske indeholder 37,5 cl. - 13,5% Alkohol

39,95 DKK 49,00 DKK (spar 9,05 DKK)

LUNA Argenta Appassite Rosso Terre Siciliane IGT 2020

Fyldig sicilianer, som stadig bevarer en yndefuld elegance. Vinen fremstilles af Siciliens egen Nero d'Avola tilsat mindre mængder af Syrah og Merlot. Druerne er delvist tørrede, hvilket i den færdige vin med såvel koncentration som kompleksitet. Efter den delvise tørring sker vinifikationen i to tempi på rustfri ståltanke, anden gang med den andel af druerne inkluderet, der blev tørret i et ’fruttaia’ eller tørrerum. Herefter får vinen få måneders fadlagring.

Den færdige vin har stor stoflighed, fylde samt en let sødmefuld og silkeblød finish. I duft og smag får man indtrykket af en tætpakket, umiddelbar og tilgængelig vin, der aromatisk domineres mørke skovbær, boysenbær, mælkechokolade samt et strejf af tørret figen, der stammer direkte fra de tørrede druer. Vinen er blid med afrundet fylde og afslutter silkeblødt med let sødme, hvilket giver en drikkeoplevelse helt uden skarpe kanter.

Vinen er super velegnet til rødt kød, stegt eller grillet, men også til boeuf bourguignon og andre simreretter og vores anbefaling er at servere vinen ved ca. 14-16°.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

79,95 DKK 98,00 DKK (spar 18,05 DKK)

Barone Montalto Rosso Terre Siciliane IGT Passivento 2020

Fyldig og blød rødvin fra det solrige Sicilien. Vinen er produceret på øens "egen" drue - Nero d'Avola, der hér præsenterer sig som en bærmættet, tæt vin med blid struktur, hvor der er puslet om alle detaljer. I duft og smag er vinen domineret af skovbær med brombærlikør, sorte kirsebær og blåbær. Appassimento-stilen skinner tydeligt igennem med stor stoflighed i vinen og en fornemmelse af sødmefuld, tørret frugt.

Vinen kan med stort velbehag nydes nu ved ca. 16 grader til kraftigere stege- eller gryderetter, ligesom vildt ligger lige for. Eller lad vinen ligge yderligere et par år og server den bare en anelse varmere, i takt med at de tertiære aromaer fra lagringen dukker op. 

Anmeldelser:
* Guldmedalje af det 22. Berliner Wein Trophy i 2018 (årgang 2017)
* Guldmedalje af AWC Vienna 2018 - International Wine Challenge (årgang 2017)

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl. 14% Alkohol.

Barone Montalto dyrker Nero d'Avola med stor succes i den vestligt beliggende Belice-dals grusede jord mellem 350 og 500 meter over havet, hvor kontrasten mellem høje dagtemperaturer og kølige nætter giver både modenhed og friskhed i druerne. Druernes naturlige koncentration boostes ved, at en del af druerne får lov at tørre lidt ind på vinstokkene, den såkaldte ’appassimento-metode’. Herved opkoncentreres både sukker- og aromastoffer i druerne og giver vinen et udtryk, der kan minde om forbilledet, Valpolicella Ripasso.

Vinen er gæret i Barone Montaltos moderne vineri i Santa Ninfa i 15 dage under temperaturkontrol med intens maceration, hvorefter den inden sammenstikning lagres 4 måneder på franske 2. og 3. års fade.

79,95 DKK 119,00 DKK (spar 39,05 DKK)

Tenuta Fenice Nero d'Avola La Fenice Risorge 2022

Poggioreale var tidligere en vigtig vinlandsby på Sicilien og hér voksede Dino Taschetta op, præcis som generationer af hans familie før ham.

Et jordskælv i 1968 lagde Poggioreale i ruiner i 1968 og en ny by blev opført længere ned ad bjerget. Vinmarkerne, som lå ovenover landsbyen, blev vanskeligere tilgængelige og følgelig forsømt igennem årtier og så meget desto mere er der nu, hvor mange af de øens ældste Nero d'Avola vinstokke er fjernet, er der grund til at påskønne, hvad der er tilbage. Dino vendte for nylig tilbage til familiegodset og begyndte at genoprette vingården.

Winemaker Dino Taschetta: "Denne drue er Siciliens bedste blå druesort!"

Intense nuancer af modne kirsebær, brombær, balsamico, som er en kreation spækket med sorte frugter. En vin med en flot struktur, der smukt understøtter den modne, overvejende mørke frugtkarakter.

Prøv vinen til f.eks. stegeretter på oksekød, vildt, lam, intenst smagende kødbaserede pastaretter samt faste oste.

     VIVINO: 4,1

En kasse indeholder 6 flasker  - 75 cl. 14% Alkohol

89,00 DKK 119,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler