Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Venta del Puerto No. 18 Selection Especial 2015 har høstet mange priser igennem tiden. Vinen er fremstillet af Cabernet Sauvignon, Tempranillo, Merlot og Syrah og har en næsten sort kerne med rubinrøde kanter.

Duften er kraftig og intens med sorte kirsebær og blomme, krydderier og lakrids og et tydeligt touch af ristet eg.

Vinen er rig med fløjlsbløde tanniner og er i flot balance. Eftersmagen er lang med masser af frugt og et strejf af ristet eg.

Vinen har ligget 18 måneder på nye amerikanske egefade.

Vinen passer perfekt til lam, oksekød, vildt - gerne grillet - samt kraftige oste. Lad meget gerne kødets karakter træde tydeligt frem, således at vinen kan fungere som et eksklusivt krydderi.

Skal dekanteres ikke mindre end 1 time før servering.

Tidligere medaljer:

* Guldmedalje af Mundus Vini 2015 ved det 17th Grand International Wine Award, Tyskland (2015, 2016) - årgang 2011
* Guldmedalje ved det 19. Berliner Wein Trophy, Tyskland (2015, 2017) - årgang 2011
* Great Gold Medal ved Champions Wine, Alamesa, Spanien (2015)
* Guldmedalje af Concours Mondial de Bruxelles, Belgien (2015)
* Guldmedalje ved AWC Vienna, Østrig (2014)
* Guldmedalje af International Wine Guide, Spanien (2013)
* Guldmedalje AWC Wien, Østrig (2010, 2011, 2012)
* Guldmedalje af Concours International de Vins Mundus, Slovakiet (2009)
* Guldmedalje af Vinos Cuidadosos con el Medio (2009)

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol.

69,95 DKK 249,00 DKK (spar 179,05 DKK)

Morandé Pionero Carmenére Reserva Maule Valley

En rigtig saftig Carmenère, der fremstår flot purpurrød i glasset. I duften findes aromaer af mørke bær som brombær og solbær, friske urter og et krydret strejf af nellike. Vinen er frugtig med noter af mørk bærfrugt og fadnoter som nellike, vanilje og chokolade. Vinen spiller med fine tanniner og en frisk syre meget mere på sin spændstighed end på kraft og fylde. En meget venlig og anvendelig vin.

Vinen passer godt til både lyst og rødt kød i enkle tilberedninger, til pizza- og pastaretter - og så er den perfekt til frokostbuffeten. Vinen nydes bedst ved en temperatur på ca. 16°.

 

En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 13% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

49,95 DKK 99,95 DKK (spar 50,00 DKK)

Morandé Pionero Cabernet Sauvignon Maule Valley

Value for money fra vores populære chilenske vinhus. Kig rigtig godt i glasset. Vækker farven ikke mindelser om det røde skær, når solen går ned? I duften finder man solbær og blåbær, men også kirsebær og hindbær samt krydret vanilje og og frisk tobak. Vinen er frugtig med god fylde og struktur med noter af kandiseret frugt, mørk chokolade og kaffe i den lange eftersmag. Det er en vin i fin balance.

Vinen egner sig perfekt til fuglevildt, grillet rødt kød, vildt, braiserede kødretter såvel som simreretter og ikke alt for kraftige pastaretter. Server gerne vinen ved 16-18 grader.

 

En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 13% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

49,95 DKK 99,95 DKK (spar 50,00 DKK)

Immortalis Monastrell Old Vines - Bullas DO 2021

Vinen er produceret af 100% Monastrell-druer fra vinområdet Bullas, som er en del af Murcia-regionen i den østlige del af Spanien og er beliggende halvvejs mellem byen Murcia, regionens hovedstad, og bjergene i vest, der danner grænsen til Andalusien. Druerne er dyrket på gamle vinstokke med meget lavt høstudbytte (maks. 3.000 kg/ha).

Det er en utrolig flot rødvin med mørk, næsten lilla farve og en delikat duft af sorte frugter og krydderier. Fyldig, frisk og blød frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol

119,00 DKK 159,00 DKK (spar 40,00 DKK)

Domaine Cornin Pouilly-Fuissé Clos Reyssié 2019

Far og søn, Dominique og Romain Cornin, har fremstillet en fed og kraftfuld hvid bourgogne;. En enkeltmarksvin, lavet med udgangspunkt i Clos Reyssiés ældgamle chardonnaystokke, som er plantet helt tilbage i 1937 - en mark beliggende nær vingården i Chaintré, og en mark, som er en af de ny-udnævnte 1'er Cru Pouilly Fuissé, hvilket kommer til at fremgå af etiketten fra 2020 årgangen.

Vinen har fået et år på 228 liters eg med fingæren og kun med meget lidt battonage og herefter yderligere et år på ståltank og den er hverken klaret eller filtreret.

Vinen er intens og har fedme og fylde uden at være tung med aromaer, der kredser omkring et tema om gylden frugt, stuevarmt smør og hasselnød med en dyb kalkstensnerve, der løber gennem vinen og tydeligst fornemmes i eftersmagen og som en flot vin i smuk balance. Dette er vin med personlighed og sjæl, der både smager godt nu og om fem år.

92+ points Robert Parker's Wine Advocate / William Kelley

"The 2019 Pouilly-Fuissé Clos Reyssié unwinds in the glass with aromas of yellow orchard fruit, warm bread, toasted almonds and mandarin. Medium to full-bodied, lively and fleshy, with a satiny attack that segues into a muscular, layered mid-palate, it concludes with a long, saline finish."

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% Alkohol

249,00 DKK 319,00 DKK (spar 70,00 DKK)

Loacker Ateyon Chardonnay 2015

Loacker Ateyon Chardonnay er fremstillet på 100% Chardonnay og har lagret 1 år på fad og 1 år i ståltank. Vinen har en kompleks, varm og intens bouquet med noter af vanilje, marcipan og mandler. Smagen er livlig, attraktiv, fyldig og frugtig med en god naturlig friskhed og balance, efterfulgt af en behagelig finish.

Nyd vinen ved ca. 10 grader til fisk og skaldyr eller til cremede pastaretter.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14%

49,95 DKK 199,00 DKK (spar 149,05 DKK)

Loacker Gran Lareyn 2017

Gran Lareyn er fremstillet på den norditalienske drue, Lagrein, og er inspireret af harpespilleren Lareyn, der spillede til prins Torcols fester, hvor vinen varmede deltagernes hjerter.

Vinen har en delikat, frugtig bouquet med intense antydninger af vanilje, krydderier, eukalyptus og skovbær. En elegant rødvin med en fyldig og frugtig smag med bløde tanniner og en lang, behagelig finish.

Vi ser ikke meget Lagrein herhjemme, men her er chancen for at prøve den til diverse kødretter på såvel svin som okse og vildt eller til hårde oste.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol

49,95 DKK 199,00 DKK (spar 149,05 DKK)

Domaine Patrick Hudelot - "Les Plancons" Hautes Cotes de Nuits 2020

Vinen er lavet på 100% Chardonnay fra skråninger vest for La Cote i Hautes Cotes de Nuits. Marken er placeret i 400 meters højde. Vinen lagrer ca. 8 måneder på fad, hvoraf 50% af disse er nye og under denne lagring gennemgår vinen malolaktisk gæring.

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som dengang lavede middelmådig vin og siden 1950'erne havde produceret vin under egen etikette, mens man tidligere havde solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og man gærer udelukkende ved brug af naturgær.

249,00 DKK 349,00 DKK (spar 100,00 DKK)

Domaine Patrick Hudelot - Aligoté 2020

Denne vin er lavet på Aligoté, som er høstet i Hautes Cotes de Nuits. På Al Patricks jord bliver der dyrket efter økologiske og biodynamiske principper stokke som er mellem 25-30 år gamle. Jorden har kalk og mergel i sig.   

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, da Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som hidtil havde lavet middelmådig vin og siden 1950'erne produceret vin med egen etikette. Tidligere havde man solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologi og bio. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og gæringen foregår med naturgær.

Hans vine har lokalt fået kæmpe opmærksomhed. Vinene er alle dansende, og friske og mineralske vine;  en smule saltede, kalkede og frugtige vine, som er super læskende.

129,00 DKK 199,00 DKK (spar 70,00 DKK)
Leo Martín Selección Mencía 2016
 
Mencía-druen, der stadig er alt for ukendt herhjemme, er en vinøs kamæleon, hvis vine både kan være helt lette og læskende sommerrødvine men også dramatisk og tætvævede. Leo Martín Selección ligger trygt mellem de to yderligheder.
 
Bierzo ligger i det kuperede, nordvestligste hjørne af Castilla y León, på grænsen til Galicien og er en DO karakteriseret ved stor friskhed og spændstighed i vinene - egentlig ganske ’u-spansk’, hvis man tænker på den gængse opfattelse spansk vin. Druerne høstes fra højtliggende marker beplantet med hele 80-120 år gamle vinstokke, hvilket giver et naturligt lavt høstudbytte af smagsintense druer. Jordens indhold af nedbrudt skiffer og kvarts fornemmes i vinene, hvor mineralerne giver en herlig kompleksitet.
 
Efter gæring på rustfri stål har vinen fåett ni måneder på eg og herefter en lang flaskelagring, hvorved tanninerne er blevet afrundet. Vinen er endnu ungdommelig med en solid kerne af rød og mørk bærfrugt med lidt dystre mineraler. Vinen er tør, fyldig og intens med lige dele punch og velsmag.
 
Prøv vinen til rustikke kødretter – gerne fra grill eller grillpande ;-) – og den er fremragende til simremad som f.eks. braiserede kalvehaler. Det hér bliver aldrig en 'begyndervin', men der skal også være plads til vin for de mere øvede. Denne vin er et flot eksempel på den spanske mangfoldighed og det "nye vin-Spanien" og den nysgerrige vil blive belønnet.
 
1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% Alkohol.

 

Nydes ny og en håndfuld år frem, serveret ved ca. 15-17°.

69,95 DKK 149,00 DKK (spar 79,05 DKK)

Faliero Piemonte Rosso

Det her kunne sagtens blive årets sommervin!

Faliero Piemonte Rosso er en frisk og ligefrem vin, fremstillet på Barbera.

Druerne macereres og gærer i temperaturstyrede rustfri ståltanke og lagres derefter 7 måneder på de for tiden så populære betontanke for at sikre friskhed og en snert af mineralitet i den færdige vin.

Den medium fyldige vin er frisk med duft af hindbær, kirsebær og et strejf af ribs. Typisk for Barbera er det den friske syre, der karakteriserer vinen og ikke tanninerne.

Nyd Faliero Piemonte Rosso til en god lasagne, til klassisk antipasti eller til havefesten.

1 kasse indeholder 6 flasker - 100 cl. 13% Alkohol

69,95 DKK 179,00 DKK (spar 109,05 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler