Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Chablis Domaine Fourrey 2022

Domaine Fourrey er et lille, familieejet vinhus, hvor 4. generation i dag dyrker 18 hektar med Chardonnay. Druerne til denne vin kommer fra marker ved Milly og Fleys, hvor familien Fourrey ejer 12 hektar jord bestående af en lerholdig kalkstens jordbund. Vinifikationen foregår udelukkende på rustfrit stål, og vinen tappes i foråret efter høsten, efter vinen har gennemgået malolaktisk gæring.

Vinens duft og smag er klassisk Chablis med rank og slank citrusfrugt, grønne æbler og mere komplekse aromaer fra vinens samspil med fingæren. Kalkede, mineralske strejf, flintesten og en frisk syre giver en kompleks, men let drikkelig vin.

Nyd Domaine Fourrey Chablis ved en serveringstemperatur på ca. 10 grader til en fiskeret med en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også retter på lyst kød er velvalgte, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

169,00 DKK 199,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Charles Bourgogne Chardonnay 2017 er fremstillet på 100% Chardonnay fra en lille vinmark på 0,7 ha med gennemsnitlig 30 år gamle vinstokke. Høstudbyttet er reduceret til 55 hl/ha. Forud for frigivelsen får vinen 10-12 måneder på fransk eg.

En rigtig dejlig mineralsk, frisk og lækker hvid Bourgogne fra Maison Charles. I næsen er der toner af hasselnødder, smør og pære. Det er en frugt- og syredrevet vin med modne pærer, citrus, friskkværnet smør og hasselnødder - og så har vinen et dejligt, mineralsk indspark.

Vi anbefaler at servere vinen ved 8-10 grader og den vil passe fortrinligt til fiskeretter med saucer, til lyst fjerkræ eller lyst kød - og så er det en glimrende ledsager til det danske frokost bord eller desserter med frisk frugt.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.  12,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

149,00 DKK 189,00 DKK (spar 40,00 DKK)

Chablis Domaine Fourrey 1er Cru - Côte de Lechet 2021

Domaine Fourrey er et lille, familieejet vinhus, hvor 4. generation i dag dyrker 18 hektar med Chardonnay. Druerne til denne 1er cru chablis kommer fra en håndfuld parceller på Côte de Lechet, hvor familien har 3½ hektar at gøre godt med på en jordbund bestående af lerholdig kalksten. Vinifikationen foregår på rustfrit stål, mens lagringen delvis foregår på fade i varierende alder for ikke at overdøve vinen.

* SUPER VALUE FOR MONEY!

Såvel duft som smag udviser en dejlig kombination af præcision og mineralitet. Som ung opleves Chablis ikke hverken voldsom eller fyldig, men mere som en fintslebet sag, der overbeviser med elegance og raffinement snarere end hestekræfter og rå power. Aromabilledet domineres af æble, citron og friske mandler med let cremede nuancer. Mineralske noter af kalk og flintesten samt en frisk syre giver en kompleks, men stadig super saftig og let drikkelig vin.

Nyd denne dejlige 1er Cru Chablis ved en serveringstemperatur på ca. 10-12 grader til en fiskeret - den matcher både torsk og pighvar! - med en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også retter på lyst kød er velvalgte, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

219,00 DKK 249,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Charles Mâcon-Villages 2015 fremstilles af 100% Chardonnay fra Mâcon, som er en noget varmere del af Bourgogne en Côtes de Beaune og det fornemmer man i vinens større vægt og koncentration. Druerne kommer fra bare 0,5 ha med 25-30 år gamle vinstokke. Inden frigivelse har vinen ligget 10-12 måneder på franske egefade.

I næsen oplever man en blanding af blomster- og frugtige aromaer: Pære, hvid fersken, citrusfrugter og noter af hasselnød, honning og akacie. En frugtig, forførende vin med masser af moden frugt i smagen og man fornemmer virkelig, hvordan den varmere årgang 2015 har givet vinen lidt ekstra sul på kroppen.

Vi anbefaler at servere vinen ved en temperatur på ikke over 12 grader til retter med fisk, fjerkræ eller lyst kød. F.eks. vil en gang Pollo alle olive, kylling med oliven, fungere fremragende hertil.

En kasse indeholder 6 flasker á 75 cl. - 12,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

199,00 DKK 269,00 DKK (spar 70,00 DKK)

Domaine Charles Bourgogne Hautes Côtes de Beaune Blanc 2017 er fremstillet på 100% Chardonnay fra 1,5 ha med vinstokker med en gennemsnitlig alder på 35 år. Druerne, hvoraf der høstes 50 hl/ha, får 10-12 måneder på fransk eg. 

Det hér er en rigtig dejlig hvid Bourgogne til en super skarp pris! I næsen er der stødte, modne æbler, pære, saft fra citrusfrugter, ristede hasselnødder, friskkværnet smør og et dejligt mineralsk touch. I munden går duftnoterne og giver en super intens vine med stor friskhed, masser af moden frugt, en smøragtig tekstur og underliggende kalket mineralitet.

Server vinen bedst ved 10-12 grader til fiskeretter med en smørmonteret sauce - eller til f.eks. en meunierstegt rødspætte med brunet smør. Lyst fjerkræ og lyst kød vil også have godt af denne vins selskab og det samme vil ost som f.eks. Comté.

En kasse indeholder 6 fl. - 75 cl.  12,5% Alkohol.

 

169,00 DKK 199,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Cornin Pouilly-Fuissé Clos Reyssié 2019

Far og søn, Dominique og Romain Cornin, har fremstillet en fed og kraftfuld hvid bourgogne;. En enkeltmarksvin, lavet med udgangspunkt i Clos Reyssiés ældgamle chardonnaystokke, som er plantet helt tilbage i 1937 - en mark beliggende nær vingården i Chaintré, og en mark, som er en af de ny-udnævnte 1'er Cru Pouilly Fuissé, hvilket kommer til at fremgå af etiketten fra 2020 årgangen.

Vinen har fået et år på 228 liters eg med fingæren og kun med meget lidt battonage og herefter yderligere et år på ståltank og den er hverken klaret eller filtreret.

Vinen er intens og har fedme og fylde uden at være tung med aromaer, der kredser omkring et tema om gylden frugt, stuevarmt smør og hasselnød med en dyb kalkstensnerve, der løber gennem vinen og tydeligst fornemmes i eftersmagen og som en flot vin i smuk balance. Dette er vin med personlighed og sjæl, der både smager godt nu og om fem år.

92+ points Robert Parker's Wine Advocate / William Kelley

"The 2019 Pouilly-Fuissé Clos Reyssié unwinds in the glass with aromas of yellow orchard fruit, warm bread, toasted almonds and mandarin. Medium to full-bodied, lively and fleshy, with a satiny attack that segues into a muscular, layered mid-palate, it concludes with a long, saline finish."

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% Alkohol

289,00 DKK 319,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Patrick Hudelot - "Les Plancons" Hautes Cotes de Nuits 2020

Vinen er lavet på 100% Chardonnay fra skråninger vest for La Cote i Hautes Cotes de Nuits. Marken er placeret i 400 meters højde. Vinen lagrer ca. 8 måneder på fad, hvoraf 50% af disse er nye og under denne lagring gennemgår vinen malolaktisk gæring.

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som dengang lavede middelmådig vin og siden 1950'erne havde produceret vin under egen etikette, mens man tidligere havde solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og man gærer udelukkende ved brug af naturgær.

349,00 DKK

Domaine Patrick Hudelot - Aligoté 2020

Denne vin er lavet på Aligoté, som er høstet i Hautes Cotes de Nuits. På Al Patricks jord bliver der dyrket efter økologiske og biodynamiske principper stokke som er mellem 25-30 år gamle. Jorden har kalk og mergel i sig.   

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, da Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som hidtil havde lavet middelmådig vin og siden 1950'erne produceret vin med egen etikette. Tidligere havde man solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologi og bio. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og gæringen foregår med naturgær.

Hans vine har lokalt fået kæmpe opmærksomhed. Vinene er alle dansende, og friske og mineralske vine;  en smule saltede, kalkede og frugtige vine, som er super læskende.

199,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler
Update cookies preferences