Populær
-4%

Chablis Domaine Fourrey - 1er Cru Les Fourneaux

239,00 DKK 249,00 DKK (spar 10,00 DKK)

Chablis Domaine Fourrey 1er Cru - Les Fourneaux

Domaine Fourrey er et lille, familieejet hus, hvor 4. generation i dag dyrker 25 hektar med chardonnay. De er med i foreningen Vigneron Independant, som kort fortalt betyder, at vinbonden forestår alt fra markpleje, over vinifikation, tapning og salg. Med andre ord, det tætteste man kommer på en garanti for personlige, passionerede, håndlavede vine. Der anvendes ingen herbicider, og der gødes udelukkende organisk.

Jean-Luc Fourrey har ledet domænet siden 1992, hvor han tog over fra forældrene. Både vinifikation og lagring finder for denne vins vedkommende sted på rustfrit stål.

Druerne til denne 1er cru chablis kommer fra Les Fourneaux,ved Fleys, hvorfra Jean-Lucs mors familie stammer. Les Fourneaux er en stor, hovedsageligt sydvendt mark bestående af kimmeridge-kalkmergel med et, for området, varmt mikroklima givende chabliser med lidt mere tropisk frugt end vanligt for chablis. Men alt er relativt, og dette er stadig slank, disciplineret chardonnay.

Duft og smag rummer aroamer af grøn melon, granny smith æble, lime og friske mandler med letcremede nuancer. Kalkede mineraler og en frisk, men moden syre giver en harmonisk vin, der er en effen madvin til et bredt udvalg af bordets glæder.

Vi anbefaler, man forsøger sig med en serveringstemperatur på 10-15° alt efter temperament, men helst ikke for koldt, da vinen i givet fald ikke får lov at vise sine dyder.

Nyd den til en fiskeret, gerne torskefisk (eller pighvar når det skal være fornemt) med en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også de lyse kødretter er oplagte til en vin som denne, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne. Man kan nyde vine nu og frem til ca. 2030.

Med tiden vil man få større kompleksitet, hvor mineralerne træder endnu tydeligere frem og frugten vil fremstå mere afrundet i takt med at lagringsaromaerne dukker op.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

Andre købte også

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk

To Top