Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Domaine Saint Gayan's Cotes du Rhone er et blend af Grenache, Syrah og Mourvèdre. Vinen har ligget på både traditionelle store fade og betontanke. Druerne kommer udelukkende fra Côtes du Rhône Villages vinmarker - især fra Sablet, der grænser op til Gigondas. Gamle vinstokke sikrer en fyldig og bred, dybfarvet vin. Man praktiserer i dag delvis afstilkning af druerne, hvilket giver mere underfundighed og finesse til vinen. 

Vi anbefaler at nyde vinen ved 15-16 grader til det sydfranske køkken, som ofte baseres på lam med masser af rosmarin og hvidløg, rødt kød og mørkt fjerkræ, stegte svampe.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14% alkohol.

99,95 DKK 149,00 DKK (spar 49,05 DKK)

Côtes du Rhône Villages Mas de Boislauzon er en yderst seriøs Côtes du Rhône Villages og år efter år fremhæves den som "Godt Køb" af Robert Parker - og det med særdeles god grund!

Hvor tit har vi ikke hørt frasen "mini-Chateauneuf'? Hér er den undtagelsesvis helt på sin plads. Her høstes små mængder fra 55+ år gamle vinmarker fra en masse forskellige parceller, nogle på Chateauneufs nordlige grænse, andre igen lidt længere nordpå, men alle med jordbunden som fællesnævner: lerholdig kalksten med et groft, stenet toplag.

Druesammensætningen er godt 50% Grenache med resten fordelt mellem Syrah, Mourvèdre og en anelse Carignan. Efter knapt en måneds maceration og gæring lagres vinen et år på fad og bryon - helt i tråd med husets Chateuneuf tradition. Duft og smag viser en sund, saftig og tætpakket vin med et balanceret mix af rød og mørk frugt med sorte oliven, Provence urter og et lille medicinsk touch. Dette er 'rigtig' Syd-Rhône: Maskulin og stedtypisk - ikke sød og blød.

Vi anbefaler en serveringstemperatur omkring de 16-17 grader. Kan man holde fingrene fra vinen nu, vil man i en god kælder kunne henlægge den 5-10 år.

* Økologisk

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  15% Alkohol.

119,00 DKK 159,00 DKK (spar 40,00 DKK)

Côtes du Rhône Villages Métamorphose

 Årets Jagtvin 2023

Druesammensætningen er 50% Grenache, 30% Syrah og 20% Carignan
Vinifikationen er ganske traditionel med temperaturstyret gæring efter koldmaceration for at bevare den friske frugt i vinen. Vinen lagrer ca. 6 måneder på beton før frigivelsen - og der tilsættes ingen svovl før ved aftapning. 

Virkelig smagfuld Côtes du Rhône Villages med masser af overvejende rød og mørk bærfrugt som kandiserede kirsebær, jordbær og hindbær tilsat lidt mørke kirsebær, brombær og lidt viol, lakrids friske krydderurter. Serveret ved ikke over en 15-16 grader er hér et rigtig godt valg til efterårets kraftigere retter på lam eller vildt - og så til de intense gryderetter, som Sydfrankrig også er kendt for. 

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol

Vinen er økologisk

99,95 DKK 149,00 DKK (spar 49,05 DKK)

Călușari Pinot Noir

I det sydvestlige Rumænien er Călușari Pinot Noir fra Philip Cox' team på Cramele Recas et rigtig godt eksempel på, hvor langt rumænsk vin er kommet siden kommunismens fald. 

Blød og saftig rumænsk Pinot Noir af den rigtig drikkevenlige slags.

Umiskendeligt Pinot Noir med aromaer af jordbær, kirsebær og tranebær og et strejf af vanilje. Vinen er lidt en kamelæon, for hvis den serveres godt afkølet, vil den være et rigtig fint match til en del fisk, mens den serveret lidt varmere (15-16 grader) viser mere tørrede kirsebær og tranebær og vil være et flot match til f.eks. krydrede retter. Det kunne snildt være eksempelvis både kyllinge- og kødbaserede pastaretter. Men nyd den også solo –  gerne let afkølet.

 

1 kasse indeholder 6 flasker 75 cl. - 12,5% Alkohol

79,95 DKK 89,95 DKK (spar 10,00 DKK)

De Courtil Chardonnay Colombard er lavet på druerne Chardonnay og Colombard og i duften fornemmes nærmest en eksplosion af hvide blomster og akacie kombineret med delikate lækre noter af honning.

De Courtil Chardonnay har en fyldighed, der spiller godt sammen med de friske citrus-noter. En virkelig flot hvidvin til prisen!

Den er perfekt til skaldyr, grillet fisk, kyllingeretter, aperitif eller ren nydelse.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5% Alkohol.

75,00 DKK 99,95 DKK (spar 24,95 DKK)

De Courtil Syrah Cabernet Sauvignon * De Courtil Syrah Cabernet Sauvignon er en virkelig vellykket blanding af druerne Syrah og Cabernet Sauvignon. Aromaerne eksploderer med masser af røde frugter og let krydrede noter i enden. I munden er vinen smidig, rund og fløjlsagtig med bløde eftertoner, der har en god vedvarende eftersmag, der passer til det meste.

Vincooperativet ligge i det sydlige Frankrig i Narbonne.

De Courtil er virkelig en vellykket blanding. Ny denne vin til en god grillbøf, hakkebøf, svinekød, vildt, smagfulde kyllingeretter, sammenkogte retter, bløde oste samt ikke mindst til ren nydelse.

Vine dyrkes lidt udenfor Narbonne, i meget kalkholdig jord. Dette kan virkelig smages.

En kasse indeholder 6 flasker - 13,5 % Alkohol.

75,00 DKK 99,95 DKK (spar 24,95 DKK)

Deux Rangs Courts Chardonnay 2023

Druerne til Deux Rangs Courts Chardonnay, er hentet fra kalkholdige, lavtliggende vinmarker nær Carcassonne. Disse veldrænede jorder, der ligger tæt på kanalen du Midi, er et super terroir til dyrkning af modne Chardonnay druer med et smukt afstemt syreniveau.

Efter forsigtigt pres, fermenteres ved lave temperaturer for at bevare de friske frugtaromaer og vinens friske udtryk. Både gæring samt de 6 måneder på fad foregår på fransk eg. Vinen gennemgår malolaktisk gæring, hvilket bidrager til vinens cremede, smøragtige smag. Også den lejlighedsvise omrøring under lagringen bidrager til både teksturen og kompleksiteten i vinen. 

Næsen er ekspressiv med stor intensitet. Aromaerne dækker over modne, gule æbler, pæretærte, bourbon vanilje, et strejf af smørkaramel og hints af ristet brød. I munden får den rige og smøragtige tekstur modspil fra en fin syre og det hér leder uden tvivl leder tankerne hen på et godt glas Bourgogne.

Nyd denne vin let afkølet, med pesto-penne, grillede kylling, ostebaguette eller feks. butternut squash-risotto.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol

129,00 DKK 149,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Deux Rangs Courts Pinot Noir 2023

Pinot Noir er en af de mest udfordrende at arbejde med og delikate druesorter i glasset.

Til denne cuvée har winemakeren valgt druer fra vinmarker i den vestlige del af området, tæt på Pyrenæerne. Her står vinstokkene på kalkstensskråninger, hvor de påvirket af forfriskende briser og varmt solskin, hvilket skaber en af de længste vækstsæsoner i Languedoc. Dette exceptionelle klima og geografiske placering giver perfekte betingelser for at producere noget af det mest elegante og raffinerede Pinot Noir i Sydfrankrig.

Druerne høstes tidligt for at bevare den elegante stil og og friske frugtprofil og de sorteres og afstilkes så snart de når vineriet. Fermenteringen finder sted ved en kontrolleret temperatur på 26- 28°C i rustfrit ståltanke. En del af vinen lagres på fransk eg, for at give vinen yderligere komplekse aromaer.

Duften byder på intense aromaer af sorte frugter efterfulgt af hints af vanilje og krydderier. En smuk vin med dejlig balance mellem frugtkoncentrationen, syren og de fine tanniner, der giver vinen en fløjlsagtig tekstur.
Nyd denne vin let afkølet til f.eks moden ost, and, kylling, svinekød og svampe.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% Alkohol

129,00 DKK 149,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Dievole Chianti Classico 2016

Dievole Chianti Classico DOCG 2016 er at betragte som vingårdens flagskib som dén vin, der bedst kommunikerer det unikke fra dette specifikke område og Dievole's respekt for det.

Vinene er fremstillet på 90% Sangiovese, 6% Canaiolo, 4% Colorino og fremstår lys rubinrød med  duft af violer modne, røde frugter - ikke mindst kirsebær. Smagen har en skøn mineralitet og forfriskende syre samt elegante og velintegrerede tanniner, som sammen med røde frugter og kirsebær fuldender smagsoplevelsen.

Vinen er ideel med pasta med traditionelle saucer, grillet kød, vildt og ost.

Tidligere anmeldelser:
 95 point - Doctor Wine by Daniele Cernilli. (årgang 2015)
 Tre Glas - Gambero Rosso 2018. (årgang 2015)
 91 point - James Suckling. (årgang 2015)
 Guldmedalje - The WineHunter på Merano WineFestival. (årgang 2015)
     i Vinavisen
 90 point - Wine Spectator (årgang 2014)
 Sølvmedalje - Los Angeles International Wine Competition 2016 (årgang 2014)
 Bronzemedalje - Decanter Asia Wine Awards 2016 (årgang 2014) 

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

149,00 DKK 199,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Dievole Chianti Superiore Le Due Arbie 2018

Chianti vin er indbegrebet af Toscana -  og Le Due Arbie, som er fremstillet på 80% Sangiovese og 20% Merlot og har ligget på fad i 12 måneder, er en blid hvirvelvind af modne røde frugter, violer og kirsebær. Livlig og med ungdommelige og samtidig harmoniske og afrundede tanniner.

Nyd vinen ved 14-16 grader til f.eks. kødfulde pastaretter eller grillet kød.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

119,00 DKK 149,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Dievole Novecento Chianti Classico RISERVA DOCG 2017 Dievole Novecento Chianti Classico Riserva repræsenterer 900 års historie. En historie, der begyndte tilbage i 1090 og Novecento blev skabt netop for at hylde den lange, lange historie.

****** TOP VIN !

Novecento er fremstillet på 95% Sangiovese, 3% Canaiolo og 2% Colorino fra syd/sydvest orienterede og økologisk dyrkede vinmarker med en beplantningstæthed på 5.000 stokke pr. ha., hvorfor det samlede hektarudbytte på 70 hl. dækker et lavt udbytte på 1,4 kg. pr. vinstok. Efter gæring på cementtanke har vinen fået 17 måneder på franske, uristede(!) 4.100 liter egefade.

Vinen er medium rubinrød med granatrøde reflekser. Duften er intens med modne kirsebær og morbær, friske laurbærblade og viol. Vinen er fyldig og velafbalanceret med udtalt mineralitet, elegante tanniner og Sangioveses karakteristiske syre. Vinen slutter i en lang, elegant eftersmag.

Vinen anbefales sammen med grillet eller braiseret kød, pasta med traditionelle saucer og ost.

En kasse indeholder 6 flasker 75 cl. 14% Alkohol.

Anmeldelse:

* 5 x ***** Stjerner i Vinavisen - Saft og kraft, tørhed og fad - en fin lidt kantet Chianti, der åbner sig, hvis den bliver plasket over i en karaffel et par timer før måltidet.

349,00 DKK 399,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Dom Pérignon 2006 P2

Plénitude 2 er Dom Pérignons andet liv, tålmodigt bragt til nye højder og sat på en vej til evigheden. Efter tæt på 15 års langsom transformation i kældrene præsenterer Dom Pérignon Plénitude 2, som er hævet til nye højder og folder sig ud over alle dimensioner - bredere, dybere, længere, mere intens - og yderligere beriget med en længere levetid.

Dom Pérignon Vintage 2006 Plénitude 2 udtrykker selvsikkerhed og forøget modenhed. En delikat kompleksitet gennemsyret af friskhed og mineralitet, som forenes i en let struktur. Dens kompleksitet starter varmt, gyldent og skinnende med østlig eksotisme: krystalliserede frugter, frangipane, søde krydderier og friske koriander. Først saffran, hvorefter bouqueten langsomt bliver kompleks og derefter mere enkel, mystisk, ren og blød.

Smagen udfoldes straks og efterlader en lys, udtryksfuld og delikat eftersmag, der er livlig og sensuel med masser af frugt. Duften og smagen er påfaldende ens, og den fløjlsbløde mundfølelse bliver dybere og rigere. Vinen er intens og elegant med overordnede salte og lette lakridsnoter.

At smage Dom Pérignon Plénitude 2 er en uforglemmelig oplevelse fyldt med sanseindtryk og følelser. Den bringer det bedste frem i mad, og mad bringer det bedste frem i den.

En flaske indeholder 75cl. - 12,5%

5.299,00 DKK

Dom Pérignon Brut 2013

Dom Pérignon ér og bliver bare en ikonisk Champagne og selvfølgelig leveres Dom Pérignon 2013 årgang i den vanlige, eksklusive giftbox!

* 98 point - James Suckling
* 96 point - Wine Spectator
* 95 point - Vinous
* 95 point - Robert Parker

Dom Pérignon er udelukkende vintage champagne. 2013 vil naturligt blive målt op imod andre nyere topårgange og trods en udfordrende årgang har man - jeg havde nær sagt selvfølgelig(!) - skabt en fantastisk Champagne!

2013 bød på ekstrem nedbør både forår og efterår, mens sommeren var ekstremt varm og tør, men hos Dom Pérignon viste teamet netop deres styrke og har fremtryllet en Champagne med aromaer som mint, gule mirabeller og abrikoser og selvfølgelig tydelige toastede noter. Smagen er super elegant og stadig med stor mundfylde. Vinens raffinement og silkebløde tekstur vil kun blive endnu mere udtalte med ekstra tid i kælderen.

Dom Pérignon er Champagne til den lange bane og Du snildt kan lagre den i et årti eller mere - hvis man altså kan holde fingrene fra den...

En giftbox indeholder 1 flaske 75 cl 12% Alkohol.

1.899,00 DKK 2.199,00 DKK (spar 300,00 DKK)

Dom Pérignon Brut 2015

Dom Pérignon ér og bliver bare en ikonisk Champagne og selvfølgelig leveres Dom Pérignon 2015 årgang i den vanlige, eksklusive giftbox!

* 96 point - Vinous
* 95 point - Robert Parker

Dom Pérignon er udelukkende vintage champagne. 2015 vil naturligt blive målt op imod andre nyere topårgange i en noget kontrastfyldt årgang har man - jeg havde nær sagt selvfølgelig(!) - atter en gang skabt en fantastisk Champagne!

For 2015 var virkelig et kontrasternes år med et særdeles køligt forår, som efterfulgtes af en lang sommer med særdeles varmt og tørt vejr, som varede helt til slutningen af august. Ved høststart 7. september var druerne super sunde og 2015 udtrykker virkelig druernes exceptionelle generøsitet og balance.

Dom Pérignon 2015 er unik med sin komplekse aroma- og smagsprofil, hvor ristede noter og cacao balanceres af delikate florale noter, krydrede indslag som anis og kardemomme, mens smagen også byder på et potpourri af frugt, der både inkluderer f.eks. grøn papaya, fersken, nektarin og appelsin. Det er en fyldig og rig Champagne, som er i utrolig flot balance.

Som altid er Dom Pérignon til den lange bane og Du snildt kan lagre årgang 2015 i et årti eller mere - hvis man altså kan holde fingrene fra den...

En giftbox indeholder 1 flaske 75 cl 12% Alkohol.

1.899,00 DKK 2.199,00 DKK (spar 300,00 DKK)

Domaine Alexandre Bonnet Le Géande 7 Cépages

Dét her er specielt! Specielt på den helt fede måde!

Domaine Alexandre Bonnet i Champagne-området Les Riceys har skabt en enestående enkeltmarkschampagne fra marken La Géande, lavet på alle syv tilladte druer i Champagne - den første nogensinde! *

Champagnen er frisk, frugtig og utrolig sødmefuld på trods af, at den er ’brut nature’. Det er temmelig unikt at se en champagne, hvor til man har brugt alle syv tilladte vindruer, og særligt hvor alle syv vindruer harmonerer. - og det gør de hér!

Vinen er, som man altid forventer fra Domaine Alexandre Bonnet, ekspressiv, produceret med minimal menneskelig indblanding, og med en intens frugtkarakter med kompleksitet og balance samt ikke mindst mineralsk friskhed.

Marken La Géande som er beplantet med alle de syv Champagne-druer: Pinot Noir, Pinot Gris, Pinot Blanc, Meunier, Chardonnay, Arbane og Petit Meslier. Alle druerne repræsenterer lige stor andel af blendet.

*** Der er kun lavet 4449 flasker af denne særlige enkeltmarkårgang og flaskerne er nummereret og kommer i en eksklusiv gaveæske.

1 kasse indeholder 1 flaske - 75 cl. 12,5% Alkohol

799,00 DKK 899,00 DKK (spar 100,00 DKK)

Domaine Alexandre Bonnet Les Riceys Blanc de Blancs

Fra Domaine Alexandre Bonnet i Champagne-området Les Riceys får du her en skøn vin på 50% Chardonnay og 50% Pinot Blanc. Champagnen er sprød og balanceret, og et dejligt blanc de blancs-udtryk fra Les Riceys. 

Produktionen af vinen er tro imod druerne og jorden i området, og fra Domaine Alexandre Bonnet kan man altid forvente vin som er ekspressiv, produceret med minimal behandling, og med en intens frugtkarakter med kompleksitet og balance samt mineralsk friskhed - en friskhed, der understøttes af bare 5 gram dosage pr. liter i denne extra brut Champagne.

Domaine Alexandre Bonnet Champagne er som skabt til de helt store champagne-entusiaster, som forstår og værdsætter terroir-champagne

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5% Alkohol

479,00 DKK 549,00 DKK (spar 70,00 DKK)

Domaine Alexandre Bonnet Les Riceys Blanc de Noirs

Domaine Alexandre Bonnet i Champagne-området Les Riceys byder her på et ret unikt Pinot Noir-udtryk. Champagnen er på 100% Pinot Noir. Intens og udtryksfuld, og anses for at være det ultimative Pinot Noir-udtryk fra Les Riceys. Champagnen er extra brut, altså med max. 6 gram dosage, så her er virkelig tale om en Champagne med stor friskhed.

Fra Domaine Alexandre Bonnet kan man altid forvente vin som er ekspressiv, produceret med minimal behandling, og med en intens frugtkarakter med kompleksitet og balance samt mineralsk friskhed.

Domaine Alexandre Bonnet Champagne er som skabt til de helt store champagne-entusiaster, som forstår og værdsætter terroir-champagne.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5% Alkohol

479,00 DKK 549,00 DKK (spar 70,00 DKK)

Domaine Bernard Defaix 1er Cru Côte de Lechet

Hér har vi fat i en intens og kraftfuld Chablis, hvor gamle vinstokke giver en vin med stor tæthed og kompleksitet i alle aspekter. Fra glasset kommer noter af moden frugt, som i den fyldige smag balanceres af god frisk frugtsyre, hvorved vinen undgår at blive for tung. Yderligere med- og modspil får den fra Chablis' karakteristiske mineralitet, hvor en salt fornemmelse af havvand og muslingeskaller, giver modvægt til frugtens sødme.

Côte de Lechet er beliggende på højre side af Serein floden, ved skråningerne ved Milly by. Defaix familien er den største landholder på Côte de Lechet marken med hele 8 hektar, med optimal eksponering mod solen. Vinen hér kommer fra den ældste parcel, som er plantet i 1955. Den yderst stenholdige jord giver god dræning og presser rødderne til at søge dybt for at finde vand. Til vinene fra denne parcel lagres halvdelen 12 måneder på fransk eg og netop disse vine regnes for noget af det 1er Cru Chablis med allerstørst udviklingspotentiale.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

359,00 DKK

Domaine Charles Pommard

Charles Audoin er den ukronede konge i Marsannay, og har appellationens bedste markbesiddelser, hvor flere er under behandling til 1. Cru status. Robert Parker har udtalt at vinene herfra er ubetinget de bedste i hele appellationen.

Udover de prominente markbesiddelser i Marrsannay, har Charles Audoin ejet et parcel i Pommard "En Mareau" siden 2004. Parcellet liger i hjertet af kommunen og leverer altid tårnhøj kvalitet.

Man fornemmer hurtigt den strukturerede og stramme profil fra Pommard, men der findes også noget floralt og finesserigt, som skaber flot balance i vinen.

En flaske indeholder 75cl. - 12,5%

 

469,00 DKK

Domaine du Bosc Chardonnay er en lækker frisk og frugtig Chardonnay med modne, gule æbler, hvid fersken og en anelse melon. Vinen er frisk med en let cremet tekstur.

* GODT KØB!

Vinen vil være en fremragende ledsager til f.eks. røget eller grillet laks, en Salade Nicoise, til fiskeretter i øvrigt eller til lyst fjerkræ med cremede saucer - eller bare til ren nydelse.

En kasse indeholder 6 flasker - 14% Alkohol. (Skruelåg)

 

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

69,95 DKK 89,95 DKK (spar 20,00 DKK)

Domaine du Bosc Syrah Rosé  

 

Le Bosc Syrah Rosé er en ren og elegant rosé, som er fremstillet udelukkende på Syrah. Vinen har en flot, mørk farve for en rosé, men over de seneste årgange er farven dog blevet mere lys. Duften er klassisk med noter af timian, rosmarin og peber og moden rød bærfrugt. Der er smæk på smagen og en god balance mellem den modne frugt, de krydrede noter og en behagelig syre. 

Perfekt ledsager til kalv, fjerkræ eller grillet laks og bør drikkes ved ca. 8 grader - og allerbedst nydes den under den varme sommersol. 

Tidligere anmeldelse:

* Guldmedalje ved Concours General de Parins (årgang 2018)

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 12,5% Alkohol.

 

For mere information, besøg dette produkts hjemmeside.

69,95 DKK 89,95 DKK (spar 20,00 DKK)

Domaine du Tau Lirac

Vinen er fremstillet på 60% Syrah, 30% Carignan og 10% Cinsault fra marker, som er beliggende i Chateauneuf-du-Pape området. Bag vinen står Jean-Luc Maldant fra Maldant Pauvelot sammen med Bruno Ramirez og Thierry Chapusot.

Efter maceration og gæring har vinen har været lagret på 30% nye egetræsfade. Resultatet er en utrolig flot rødvin med intens, frugtdrevet duft med noter af sorte frugter og et anstrøg af fadkrydring.

Vinen byder på en god struktur og er på en gang fyldig og elegant med bløde tanniner samt en frisk og behagelig eftersmag.

En harmonisk og elegant rødvin, som er særdeles velegnet til røde bøffer, okse- og kalvekød med sauce (også som simreret) samt diverse oste.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol

249,00 DKK 299,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Domaine Dubreuil-Fontaine Corton Bressandes Grand Cru

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% Alkohol

999,00 DKK

Domaine Dubreuil-Fontaine Corton-Perrières Grand Cru

1 kasse indeholder 6 flaske - 75 cl. 14% Alkohol

999,00 DKK

Gour de Chaulé laver økologisk, helstøbt og ’håndlavet’ gigondas med sjæl fra ældgamle vinstokke; vin der er blevet til med respekt for miljøet og områdets traditioner. De sidste mange år har Stéphanie Fumoso stået i spidsen for Gour de Chaulé, og hun har, nu med sønnen Paul ved sin side, udstukket en retning med minimal kemi og mindre svovl i vinene, som er muligt, når man håndsorterer drueklaserne nådesløst. Det har givet et løft i både pris og kvalitet!

Denne gigondas er en intens, men samtidigt elegant, rødfrugtet vin med svævende aromaer - noget der normalt ikke rimer på Rhône.


Hos Dom. du Gour de Chaulé dominerer gamle, krogede grenache ’bush vines’, mens der i denne cuvée også er en anelse syrah og mourvèdre. Vinstokkene er ca. 65 år gamle, hvilket giver naturlig koncentration og kompleksitet.

 

Macerationen foregår i beton med hele klaser og løber over mellem 4-6 uger alt efter årgang, hvorefter den videre lagring foregår i ca. 1½ år på store, gamle træfade. For at bevare vinens oprindelige udtryk hverken klares eller filtreres vinene. Derfor oparbejdes ad åre lidt bundfald i flaskerne, som man bør tage højde for, hvis man langtidslagrer vinen.


Egentlig er det med vin som denne lidt mod dens natur at skulle nedbrydes i en formel, beskrivende teknikaliteter om vinifikation og lagring, for summen er større end de enkelte bestanddele, og denne dejlige, rustikke gigondas fremstår helstøbt og naturlig og meget fjernt fra nutidig teknologi. Når man dufter og smager, flyver tankerne i retning af det sydlige Rhônes skråninger med fattig, stenet jordbund og den rosmarin og timian samt de olivenlunde, der dækker dem. Gå på opdagelse i vinen, hav tålmodighed og giv vinen tid til at vise, den er forfinet og elegant men også kraftig og drikkevenlig.


Drik denne Gour de Chaulé Gigondas 'Tradition' nu (vel-iltet) og meget konservativt sat godt femten år frem, hvis man har et godt sted at glemme-gemme den. Vi anbefaler et rummeligt vinglas og en serveringstemperatur på 17°.

249,00 DKK

Domaine Horgelus Colombard-Sauvignon Blanc, Côtes de Gascogne

Vinen er fremstillet på 75% Colombard og 25% Sauvignon Blanc.

Druerne besidder høj syre og stor friskhed. I næsen dominerer moden grapefrugt og nyslået græs. Tankerne ledes let hen på Sancerre, bare med 'blødere' frugt og mindre intens syre.

Vinen nydes bedst ved 8-10 grader  og er fantastisk til fisk og skaldyr, til sushi eller til salater med masser af friske krydderuter.

En kasse indeholder 6 flasker á 75 cl. - 11,5% alkohol

69,95 DKK 99,00 DKK (spar 29,05 DKK)

Domaine Horgelus Rosé, Côtes de Gascogne

Til denne vin fra Côtes de Gascogne i det sydvestlige Frankrig er benyttet et klassisk, sydvestfransk blend bestående af Merlot, Tannat og Cabernet Sauvignon og resultatet er en intens, kompleks duft af vilde jordbær, citrusfrugt og friske solbær.

Vinen er blød og let at gå til og forstå - og så er den en glimrende ledsager til sommerens tapas og grillretter eller bare som et glas i utide, "just because..."

 1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 11,5% Alkohol

69,95 DKK 99,00 DKK (spar 29,05 DKK)

Domaine Michel Noëllat Nuits-Saint-Georges 2016

749,00 DKK 899,00 DKK (spar 150,00 DKK)

Domaine Mongeard Mugnert Hautes Cotes de Nuits - Les Dames Huguettes 2020

Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir fra forskellige parceller i Côtes de Nuits lige nord for Beaune, hvorfor den blot bliver klassificeret som Côtes de Nuits Villages.

Vinen besidder meget frugt og intensitet. Mørk frugt som solbær og brombær. Burgundiske krydderier og en rigtig intens syrerstruktur.

 GODT KØB!

Vinene fra Hautes Côtes er et rigtig fint alternativ til de ofte langt dyrere vine fra de berømte vinbyer i Côte de Nuits. Den geografiske placering er oppe i baglandet, men ellers er processerne helt identiske med den øvrige produktion. Vi befinder os i baglandet af Nuits St.Georges fra en af de bedste vinmarker – ”les Dames Huguettes” med et areal på 2,36 hkt. Jordbunden består af kalksten samt Argoviansk mergel og vinen er produceret 100% på Pinot Noir med en gennemsnitsalder på ca 35 år. Samtidig har man valgt, modsat traditionen for området, at høste pr. håndkraft med afstilkning samt lagring på brugte egefade. Typiske elegante nuancer fra Pinot Noir, men med masser af karakter og kompleksitet til udfordre den mere trænede vindrikker. Kraftige røde og mørke skovbær med en afsluttende generøs og elegant stil.

Dette domaine er beliggende i Vosne-Romanée, som ligger i hjertet af Bourgogne, i Côte de Nuits. Mellem Beaune og Dijon. Domainet blev grundlagt i 1620 og i dag er det 8 generation, der driver stedet. Domainet er synonymet med Cõte de Nuits, og laver traditionelle vine fra området. Mongeard-Mugneret besidder omtrent 30 hektar på 35 forskellige applikationer. Både Chardonnay og Pinot Noir bliver der arbejdet med. 

Vinen kan bruges til diverse mellemkraftige retter, men også blot som en aperitif ved 12-14 grader. 

Denne vin kan også sagens henlægges i 5-8 år endnu uden nogen bekymring.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  14 % Alkohol

399,00 DKK 450,00 DKK (spar 51,00 DKK)

Domaine Patrick Hudelot - "Les Colombíéres" Hautes Cotes de Nuits

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits. Huset lavede middelmådig vin og havde siden 1950'erne produceret vin med egen etikette - før den tid solgte de al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, hvor udelukkende de bedste druer bruges til hans vine. Naturgær og en macerationstid på ca. 14 dage efterfulgt af typisk ca. 12 måneder på eg. 

Hans vine har lokalt fået stor opmærksomhed. Vinen er dansende, friske og mineralske. En saltet, kalket og frugtrig vin, som er super læskende. 

299,00 DKK

Domaine Patrick Hudelot - "Les Plancons" Hautes Cotes de Nuits 2020

Vinen er lavet på 100% Chardonnay fra skråninger vest for La Cote i Hautes Cotes de Nuits. Marken er placeret i 400 meters højde. Vinen lagrer ca. 8 måneder på fad, hvoraf 50% af disse er nye og under denne lagring gennemgår vinen malolaktisk gæring.

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, hvor Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som dengang lavede middelmådig vin og siden 1950'erne havde produceret vin under egen etikette, mens man tidligere havde solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologisk. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og man gærer udelukkende ved brug af naturgær.

349,00 DKK

Domaine Patrick Hudelot - Aligoté 2020

Denne vin er lavet på Aligoté, som er høstet i Hautes Cotes de Nuits. På Al Patricks jord bliver der dyrket efter økologiske og biodynamiske principper stokke som er mellem 25-30 år gamle. Jorden har kalk og mergel i sig.   

Domaine Patrick Hudelot blev ved navn først stiftet i 1980, da Patick overtog et domæne i Hautes Cotes de Nuits, som hidtil havde lavet middelmådig vin og siden 1950'erne produceret vin med egen etikette. Tidligere havde man solgt al druemateriale. Efter Patrick overtog domænet, investerede han i udvikling af marker og kælder, og i 2000 valgte han at gå 100% økologi og bio. Hele hans filosofi er enkel. Vinen skal der ikke manipuleres med, og de bedste vine laves på de sundeste druer. Derfor er hans jord et ømt punkt. Meget kærlighed bliver lagt netop dér. Domænet besidder udelukkende jord i Hautes Cotes de Nuits.

I marken er nærmest alt arbejde manuelt. Patrick benytter sig af en ret hård selektering, udelukkende de bedste druer bruges til hans vine og gæringen foregår med naturgær.

Hans vine har lokalt fået kæmpe opmærksomhed. Vinene er alle dansende, og friske og mineralske vine;  en smule saltede, kalkede og frugtige vine, som er super læskende.

199,00 DKK

Domaine Philippe Girard Chambolle-Musigny 1er Cru

 

Den perfekte ledsager til velsmagende, sofistikerede kødretter som fjerkræ eller langtidsstegt lam.
Overvej også stegt kalvekød, hvis raffinerede tekstur vil kunne drage fordel af de silkeagtige og rige tanniner.
Mildere smagende oste passer bedst til denne vin.

En flaske indeholder 75 cl. - 13,5%

1.499,00 DKK

Domaine Philippe Girard Chambolle-Musigny Vieilles Vignes

 

Chambolle Musigny er en rødvin, der ofte betragtes som den mest "feminine" stil i Côte de Nuits.
Nøgleordene her er intensitet og finess. Farven er lys rubin, forstærket af flotte refleksioner.
Bouqueten har en kraftig og med noter af violer og røde bær som hindbær og jordbær.
Vinen er rig, aromatisk, kompleks og delikat. Er du til silke og blonder, så er det denne vin du skal drikke.

En flaske indeholder 75 cl. - 13%

879,00 DKK

Domaine Philippe Girard Savigny-les-Beaune Premier Cru Les Lavières

Savigny-les-Beaune lavet på 90 år gamle vinstokke og lagret 10 til 11 måneder på egefade, hvoraf 30% er nye.

Flot, dyb rubinrød i glasset. Intens dufte, der byder på violer, kirsebær, et strejf af røg og lakrids. Smagen er i Bourgogne-kontekst fed, kraftfuld, intens og super flot balanceret.

Vinen har tilstrækkelig styrke og fylde til at være en perfekt følgesvend til en saftig bøf eller endda foie gras. Alternativt kan du overveje stegt fjerkræ eller pekingand. Hvad angår at matche vinen til ost, vil vi anbefale mere milde oste som Chaource, Tomme, Mont d'Or og Reblochon.

En kasse indeholder 6 flaske - 75 cl.  13% Alkohol

449,00 DKK

Domaine Philippe Girard Volnay La Gigotte

 

Druer kommer fra 50 år gamle vinstokke. Smuk dyb rubinrød farve. Masser af bær, violer og vanilje og tanninerne er ædle og fine. Det er en dyb og tæt vin, der med sin finesse og elegance, repræsenterer Volnay, på fineste vis.
Vinen har fået 9 mdr. på franske egetræsfade.

En flaske indeholder 75 cl. - 13%

549,00 DKK

Domaine Piaugier Sablet Blanc

* Adskillige gange kåret som den bedste hvide Rhône-vin på Rhône Festival i København. 

Vinen er fremstillet på en klassisk Rhône kvintet af druer: Viognier, Roussanne, Grenache, Marsanne og Clairette. Vinen en friskt frugtig og samtidig fedmefuld hvidvin med smag af fersken og æble og med et floralt strejf. Denne hvidvin minder en del om en hvid Bourgogne blot til langt mere human pris. Sablet Blanc anbefales til kraftige og/eller smagfulde retter som f.eks. skindstegt fisk med en intens sauce.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14,5% alkohol.

169,00 DKK 189,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Domaine Saint Gayan Gigondas er produceret på 80% Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvèdre. Vinen vinificeres og lagres efterfølgende 12 måneder på store egetræsfade. Vinen filtreres ikke for at bevare mest mulig smag og karkater i vinen.

Vinen har en mørk, nærmest sort farve med violette nuancer. Smagen er fyldig og kraftig. Mørke bær samt lakrids og kaffe noter fra fadet. God intensitet og stadig fuld balance mellem frugt, faddosering, syre og alkohol. Prøv at tage denne Gigondas med i en blindsmagning og oplev den drille både store producenter og Chateauneuf-du-Pape vine. 

Der er stadig masser af lagringspotentiale hér. Skal den drikkes nu, så anbefaler vi at dekantere vinen i et par timer og servere den til sydfranske gryderetter som boeuf d'Aube, store stegeretter eller rødt kød eller lam fra grillen. 

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 14% alkohol.

199,00 DKK 249,00 DKK (spar 50,00 DKK)

Domaine Saint Gayan Rasteau

Domaine Saint Gayan har en lang historie bag sig. Stedet har nu været i hænderne på 11 generationer af samme familie, hvilket giver en fantastisk forståelse for deres vine og terroir. Domainet besidder 37 ha. Halvdelen af markerne er beplantet med stokke over 80 år, hvilket er helt unikt for området. James Turnball nævner også Domainer Saint Gayan i hans bog om de 90 bedste producenter i Rhone. 

Domaine Saint Gayans Rasteau Ilex er sammensat af 65% Grenache, 10% Syrah og 25% Mourvedre druer. Vinen vinificeres på traditionelle store fade og lagres efterfølgende i cement kar. Rasteau har en dyb rød farve, er velstruktureret og med stor aldrende potentiale. Den er krydret i smagen og har en dyb kompleksitet.
Vinen er baseret på 65 % Grenache, 25 % Mourvédre og 10 % Syrah. Druerne kommer fra kommunen Rasteau. Druerne vinificeres på tradtionelle store fade og lagres efterfølgende på cement kar. Vinen har en flot dyb rød farve. Duften er præget af mærke noter. Brombær, solbær og sorte kirsebær. Smagen er tydeligt præget af lakrids, peber, kaffe og mørk chokolade. Fed og cremet vin med en eftersmag, der er tør og krydret. Intens kraftfuld bombe i fuld balance. 
 
Nyd denne vin til grillet mad eller intense retter med masser af kød. Skal nydes under 16 grader. 

En flaske indeholder 75 cl. - 15%

149,00 DKK 179,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Domaine Saint Gayan Sablet Blanc

Sablet Blanc er fremstillet af en klassisk Sydrhône kvintet af druesorter: Viognier (40%), som bringer fylde og subtile fersken- og abrikos aromaer, Bourboulenc (28%) bringer friskhed, Clairette (13%) giver raffinement, Grenache Blanc (12%) tilføjer krop og vægt, og Roussanne (5%) bringer urter til duften og intense pære- og honning noter til smagen.

Domaine Saint Gayan Sablet udviser en dristig balance mellem livlighed, man normalt finder i vine fra et koldere nordligere klima, og rigdom, man typisk finder i vine fra det varmere syd. Vinen anbefales til fisk og skaldyr eller retter med lyst kød.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% alkohol.

 
139,00 DKK 159,00 DKK (spar 20,00 DKK)

Domaine Saint Pierre Vacqueyras

Fremragende, lagringsegnet og -værdig Vacqueyras, der snildt måler sig med selv bedre Chateauneuf-du-Pape. Blendet er 60% Grenache og 40% Syrah fra godt 4 hektar vinmarker, med såvel lerholdig kalksten som fattigere, mere stenet jord. Dén forskellighed giver fremragende kompleksitet i den færdige vin. Vinifikationen er en blanding af traditionelt og moderne med 100% afstilkning af druerne, hydrauliske presser og en lang, kølig maceration og gæring samt lagring i 12 måneder på store egefade på 4-6.000 liter.

Dette er en dyb rubinrød vin, tætpakket og kraftig med masser af powerfrugt og mærkbare men modne tanniner. Duft og smag har elementer af oliventapenade, rosmarin, mørke bær og en anelse sort peber fra Syrah-druen. Vinen har fornem længde med et overvejende friskt frugtfokus.

Vinen er dejlig som ung, med giv den nogle timers iltning og ny den under stuetemperatur ved 16-17°. I sin ungdom vil gode Bordeaux-glas klæde vinen, mens en moden version sandsynligvis ville udtrykke sig bedre i et velvoksent Bourgogne-glas.

Vinen anbefales til retter med oksekød (f.eks. boeuf d'Aube), lam med masser af krydderurter og hvidløg samt hår- og fuglevildt, f.eks. and.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 15% Alkohol.

159,00 DKK 169,00 DKK (spar 10,00 DKK)

Dominio de UNX

Dominio de UNX Rosé er fremstillet på saignée-metoden, hvor drueskallerne får lov at trække med, hvorved man kan trække farve ud af skallerne, indtil man opnår den ønskede farve.

Vinen er lavet på Garnacha druer fra Navarra i det nordlinge Spanien og besidder intense men samtidig subtile og delikate aromaer af jordbær og hindbær samt hvide blomster og noter af anis.

***** GOLD MEDAL - Berliner Wine Trophy

Smagen er frisk og i rigtig fin balance. Frisk, rød frugt og en krydret finish og med en smukt afstemt syre.

Dominio de UNX er perfekt til fisk, asiatiske retter, grillede grøntsager, ris- og pastaretter - eller som et glas i det bedste selskab.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% Alkohol

79,95 DKK 119,00 DKK (spar 39,05 DKK)

Dos Maderas Triple Aged 5+5

Dos Maderas 5+5 er et lækkert blend af udvalgte fade af rom fra hhv. Barbados og Guyana, to lande, der begge laver rom på både pot stills og kolonneapparat. Den kraftige og aromatiske af de to typer af rom kommer ubetinget fra pot stills.

De unge rom lagres først i Caribien og herfra sendes de til den fremragende sherryproducent, Williams & Humbert, i Jerez i Spanien. ”Dos Maderas” er spansk og oversættes vel bedst til "to slags træ", hvilket henviser til måden at lagre og modne på.

Den helt store forskel på de forskellige Dos Maderas produkter er lagringstiden. Denne udgave er 10 år undervejs. Først 5 år i Caribien i ex-bourbon fade og derefter 5 år i Spanien i ex-sherry fade. 3 år på 20-årig Dos Cartados Palo Cortado-fade og sluttelig 2 år på 20-årig Don Guido PX-fade – derfor 5+5, måske endda 5+3+2 … deraf navnet Triple Aged!

Duften er intens med masser af tunge sherrynoter, og disse går igen i smagen i form af noter af rosin, sveske og figen samt vanilje og krydderier fra fadet.

1 flaske indeholder 20 cl. - 40% Alkohol

129,00 DKK

Dos Maderas Triple Aged 5+5 - 3 liter

Dos Maderas 5+5 er et lækkert blend af udvalgte fade af rom fra hhv. Barbados og Guyana, to lande, der begge laver rom på både pot stills og kolonneapparat. Den kraftige og aromatiske af de to typer af rom kommer ubetinget fra pot stills.

De unge rom lagres først i Caribien og herfra sendes de til den fremragende sherryproducent, Williams & Humbert, i Jerez i Spanien. ”Dos Maderas” er spansk og oversættes vel bedst til "to slags træ", hvilket henviser til måden at lagre og modne på.

Den helt store forskel på de forskellige Dos Maderas produkter er lagringstiden. Denne udgave er 10 år undervejs. Først 5 år i Caribien i ex-bourbon fade og derefter 5 år i Spanien i ex-sherry fade. 3 år på 20-årig Dos Cartados Palo Cortado-fade og sluttelig 2 år på 20-årig Don Guido PX-fade – derfor 5+5, måske endda 5+3+2 … deraf navnet Triple Aged!

Duften er intens med masser af tunge sherrynoter, og disse går igen i smagen i form af noter af rosin, sveske og figen samt vanilje og krydderier fra fadet.

1 flaske indeholder 3 liter - 40% Alkohol

1.999,00 DKK

Dyrehøj Hvidvin Cuvée

Denne friske hvidvin byder på hyldeblomst, saftige pærer og et strejf af nyslået græs. Vinen er livlig, elegant og perfekt til skaldyr, lette fiskeretter og cremede oste.

En flaske indeholder 75cl. - 12%

199,00 DKK

Dyrehøj Solaris Select 04

Hvert år udvælger Vinkyperen vine med unik karakter til vores Select serie. Denne elegante, frugtige og tørre hvidvin blev udvalgt fordi den repræsenterer Solaris druen når den er optimal med duft af modne pærer, hvide ferskner og masser af hyldeblomst. Den er en perfekt ledsager til lette fiskeretter, salater og friske oste.

En flakse indeholder 75cl. - 13,5%

249,00 DKK

Dyrehøj Solaris Select 77

Hvert år udvælger Vinkyperen vine med unik karakter til vores Select serie. Denne elegante, friske og tørre hvidvin blev valgt fordi den repræsenterer det unikke terroir på Røsnæs. Den dufter af mineraler, havbrus med et strejf af hvide ferskner og hyldeblomst. Den er en perfekt ledsager til lette fiskeretter, salater og friske oste.

En flaske indeholder 75cl. - 13%

249,00 DKK

Dyrehøj Souvignier Gris Select 87

Hvert år udvælger Vinkyperen vine med unik karakter til vores Select serie. Denne elegante, moderne og tørre hvidvin blev udvalgt for sin duft af modne pærer, hvide ferskner og citrusblomster, efterfulgt af et strejf af krydderurter og grøn te. Den er en perfekt ledsager til lette fiskeretter, salater og friske oste.

En flaske indeholder 75cl. - 11,5%

249,00 DKK

Efterårets Smagekasse / Prøvekasse

Forkæl dig selv eller en du holder af med denne nøje udvalgte rødvinssmagekasse, perfekt til efterårets hyggestunder. Kassen indeholder 6 udsøgte flasker rødvin fra forskellige vinområder i Europa, der hver især byder på deres unikke smagsoplevelse.

Indhold:

  • Tenuta Fenice Nero D´Avola La Fenice Risorge DOC
    Fra Sicilien får du en intens og frugtig Nero D’Avola med dybe noter af mørke bær, krydderier og et strejf af vanilje. Perfekt til kraftige retter eller en hyggelig aften foran pejsen.

  • Cairanne C - Cru Chantecotes
    Denne rødvin fra Cairanne i det sydlige Rhône byder på en elegant kombination af solmodne frugter og krydderier med en lang, harmonisk eftersmag. Et godt valg til både stegeretter og modne oste.

  • Ripasso Superiore Valpolicella FZ Generazione Zeni DOC
    En klassisk Ripasso fra Veneto, fyldig og rig på smag med noter af kirsebær, tobak og tørrede frugter. Ideel til gryderetter, vildt og kraftige pastaretter.

  • Piaugier Sablet Rouge - Côtes Du Rhône Villages
    Denne vin fra Côtes Du Rhône Villages leverer en fyldig og struktureret smagsoplevelse med krydrede undertoner og nuancer af mørke bær. Passer perfekt til lam, oksekød eller blot som et glas i gode venners lag.

  • GOVERNO All Uso Rosso Toscano IGT - Gerone
    En klassisk toscansk vin lavet efter den gamle Governo-metode, som giver en rund og balanceret vin med noter af røde frugter og et strejf af sødme. Fantastisk til italienske retter som pasta og pizza.

  • Masseria Borgo dei Trulli Primitivo di Manduria DOP
    Denne Primitivo fra Manduria byder på intens frugt, noter af brombær, krydderier og en let sødme. Et oplagt valg til grillretter, simreretter eller som et kraftfuldt glas for sig selv.

Efterårets Rødvinssmagekasse er en alsidig kasse, der byder på noget for enhver smag og lejlighed – fra fyldige og kraftige vine til mere elegante og frugtige oplevelser.

598,00 DKK 886,00 DKK (spar 288,00 DKK)

Elysis Cabernet d'Anjou

Dejlig rosé fremstillet på Cabernet Franc og bare en anelse Cabernet Sauvignon fra Anjou i Loire-dalen.

Når man sidder med et glas Cabernet d'Anjou i hånden, er man sikker på at få en rosé med en anelse sødme, idet der i appellationsregulativerne er indføjet et minimumsindhold på 10 gram restsukker pr. liter. Til gengæld er sødmen smukt balanceret af en forfriskende syre, der bidrager til en super dejlig og letdrikkelig rosé.

Såvel i duft og smag vil man støde på noter af jordbær og hindbær, rabarber, galiamelon og lidt citronverbena.

Nyd vinen afkølet til en 6-8 grader til f.eks. melon m/tørret skinke, kylling og til stærkt krydrede, asiatisk inspirerede retter med både fisk, rejer og kylling.

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 10,5% Alkohol 

89,95 DKK 119,00 DKK (spar 29,05 DKK)

Sorter resultater:

Vi anbefaler