Populær

Taylor's Very Old Single Harvest Port 1976

3.495,00 DKK

Taylor's Very Old Single Harvest Port 1976

Af alle portvinsproducenter råder Taylor’s over én af de allerstørste reserver af meget gammel fadlagret portvin og fra de dybe kældre besluttede Taylor’s sig for igennem en kortere årrække hvert år at tappe og frigive en begrænset mængde Single Harvest Port, der er høstet 50 år tidligere. Otte år i alt. Frem til og med 1971.

I februar 2026 lanceredes så denne 10. årgang, nu fra 1976, i Danmark.

Smuk kastanjefarve i glasset med ravfarvede kanter. Næsen er elegant, blomstret og parfumeret. Tænk på vild honning, theblade, kirsebærkompot - og så får jeg en markant mere udtalt urtet friskhed i næsen end i f.eks. 1975eren. Tænk rosmarin, timian og let mint. Fyldig og intens. Løftes af en livgivende syre. I smagen møder man blodappelsin, tørret figen og abrikos. Slank, frisk og harmonisk eftersmag, der bare bliver ved og ved...

Fantastisk gaveidé til portvinselskeren, 50 års fødselaren eller jubilaren eller måske til guldbrudeparret.

Særdeles velegnet til nøddebaserede desserter, crème brûlée, jordbær, figner, mandler eller som et glas “i utide” efter et godt måltid mad. Men prøv den også en varm sommerdag på terrassen.

Den bør serveres let afkølet og er drikkeklar nu, for i modsætning til f.eks. Vintage Port, som modner i flasken, er disse Very Old Single Harvest Ports, som modner på egetræsfade og først tappes på flaske, når de er fuldstændig modne, klar til at blive drukket, lige så snart de er tappet.

1 flaske indeholder 75 cl. - 20% alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk