Mas de Boislauzon Châteauneuf-du Pape Tintot 2019 er i hands down i kategorien "must try", når talen falder på Châteauneuf-du-Pape!
99 point - Jeb Dunnuck
97 point - Decanter
En sand raritet fra Châteauneuf-du-Pape, idet denne cuvée stort set kun er produceret på Mourvèdre-druen (tilsat et par dryp Grenache). Tintot er i øvrigt det provencalske navn for Mourvèdre.
Chaussy-familien har parceller i den nordligste del af châteauneuf-zonen (Bois Lauzon og Palestor) med over snart 100 år gamle, ekstremt lavtydende Mourvèdre-stokke, der står på lerholdig jord med toplag af de velkendte rullesten, galets roulés.
Tintot Debuterede i 2006 og tilfredsheden var så tilpas stor, at Tintot nu produceres rutinemæssigt som en selvstændig (top-)cuvée, når og hvis ellers Mourvèdre-druernes kvalitet berettiger til det. Vinen har, som resten af husets vine, været økologisk certificeret siden 2012.
Druerne afstilkes inden macerationen og spontangæres på beton, hvorefter vinen lagres godt et år, mestendels på betontank med en lille andel af vinen lagret på ældgamle egefade.
Mas de Boislauzon Châteauneuf-du-Pape Tintot præsenterer sig - helt som man kunne forvente - meget ung; mættet af sort, dyster frugt, velhængt kød og en dyb mineralitet med lige dele garrique og bakkelit samt lidt florale undertoner. Koncentrationen er massiv, og den potente frugt er mandsopdækket af faste tanniner, der fuldender oplevelsen af en rigtig 'mandfolkevin'.
Tintot drikker man kun ung, hvis man trænger til en stor ’vin-knytnæve’ for den massive struktur og druens antioxidante karakter giver et kæmpe henlæggelsespotentiale. Hvis vi siger 20-25 år på langs i en god kælder, så har vi med al sandsynlighed sat overliggeren meget lavt!
Nyd vinen, serveret ved ca. 17° til intens simremad og rustikke stegeretter.
En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 15,5% Alkohol.