-18%

Carlisle Two Acres 2019

449,00 DKK 549,00 DKK (spar 100,00 DKK)

Carlisle Two Acres 2019

Two Acres har været i Carlisles pleje siden 1996, og den indtager en vigtig plads i Mike Officers vinhjerte, for netop hér i denne jord, fødtes hans kærlighed til Californiens gamle, historiske vinmarker. Two Acres er således de sidste to acres af, hvad der oprindeligt var en langt større mark, som blev tilplantet i 1910. Oprindeligt fik Mike at vide, at marken var gamle Zinfandel stokke, men han opdagede, at det faktisk mest var Mourvèdre, Syrah, Petite Sirah, Carignan og meget andet godt. Og ja, det var da også 5 stokke med Zinfandel…

Carlisle vinificerer Two Acres som et field blend og det er således et blend af alle disse varianter. I den aktuelle årgang har man anvendt 33% hele klaser og således afstilket 67% af klaserne, vinen har fået 26 dage på skallerne og lagringen er forgået 100% på fransk eg, hvoraf 18% er nye fade. Vinen er tappet ufiltreret.

Det hér er stor vin for alle lige fra ultranørder udi Californiens vinhistorie til dem, der bare sætter pris på god amerikansk vin. Som Carlisle siger: dette en ”True Californian original”.

Duften er intens med mørke kirsebær, cedertræ og strejf af rosenblade. Smagsmæssigt er vinen stor og cremet, med et tilpas tanninnap, der dog er fint integreret. Noter af kirsebær, peberbacon og røget kød. Prøv den til fyldige retter med krydret svinekød eller vildt.

75 cl. - 15% Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk