-23%

Vilarnau Cava Brut Nature Reserva

99,00 DKK 129,00 DKK (spar 30,00 DKK)

Vilarnau Cava Brut Nature Reserva 2019

Brut Nature er det nye sort! Dog er det nok næppe derfor, Vilarnau har designet en sort etiket til netop denne skønne Cava.

Drueblendet domineres af Macabeo, mens Parellada og Chardonnay har særdeles vigtige biroller at udfylde. Vinen har ligget 24 måneder på gærresterne og har ikke fået tilsat dosage. Det giver vinen en ekstra tør og sprød stil, hvor man formår at fastholde den vanskelige balance mellem en tør profil og en fysiologisk moden frugt.

Det hér er økologisk og tilmed veganer-venlig kvalitets-Cava fra den lille producent, Castell de Vilarnau, der grundlagdes i 1948, men som siden 1982 har været en del af González Byass-gruppen. 

Aromatisk er der elementer af grønne æbler, moden pære og toastede lagringsaromaer i en stil, der har elegant fylde og fine, vedvarende bobler. Der er en luftig renhed over vinens udtryk, der giver lysten til det næste glas, hvilket ikke er en ubetalelig fornøjelse sammenholdt med mere prestigiøse franske udgaver. Her er ganske enkelt et forrygende fordelagtigt forhold mellem pris og kvalitet, der gør denne drik til andet end blot en festdrik.

Nydes af velvoksne champagneglas eller hvidvinsglas ved en temperatur på 7-10° i godt selskab til enkle, velsmagende retter med fisk, skal- og bløddyr, til sushi, sashimi, tapas eller til en fiskefrikadelle med remoulade og gulerodssalat.

Vilarnau er den første vingård i Penedès der har modtaget prisen WINERY FOR CLIMATE PROTECTION

1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 11,5% Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk

spacer