Populær

Quevedo Port Explorer Pack

599,00 DKK

Quevedo Port Explorer Pack

Forkæl dig selv eller en Du holder af (f.eks. til fars dag eller som adventskalender) med Quevedo's Explorer Pack og gå på opdagelse i deres skønne portvine.

Familien Quevedo's vingård ligger i den lille by San João da Pesqueira som er midt i hjertet af den smukke Douro-dal. Vingården og markerne har eksisteret gennem flere generationer, men som tilfældet er med de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man historisk druerne til de store afskibere - i Quevedo's tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor's Port, hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo.

Pakken indeholder 4 forskellige portvine som alle ligger i 37,5 cl. flasker.

1 stk. – Special Reserve Tawny Port
1 stk. – 2007 Colheita Port
1 stk. – 10 års White Port
1 stk. – 2017 LBV Port

Om Quevedo:
Midt i hjertet af den smukke Douro-dal ligger Familien Quevedos vingård i den lille by San João da Pesqueira. Vingården og markerne har eksisteret igennem flere generationer. Som de fleste andre små ejere af parceller i Douro, solgte de i starten druerne til de store portvinshuse. Quevedo solgte i årtier deres druer til Taylor's, hvilket meget tydeligt fortæller om kvaliteten af druerne.

1975 var en meget varm årgang og i første omgang ville Taylor's ikke købe druerne af Quevedo. Derfor måtte advokat Oscar Sr. selv i gang med produktionen. Det resulterede i 40 portvinsfade og 40 fade med bordvin. Senere på året kom Taylor's og ønskede at købe den færdige port. Oscar Sr. var imidlertid blev tændt af arbejdet med produktionen, så familien flyttede fra Viseu og op til San Jõao de Pesqueira. 

I 1983 købte de også vingården, Quinta Vale d’Agodinho, der er deres vigtigste mark i dag. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien sank - Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester. Historien fortæller, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm på grund af vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende. Om historien er sand, vides ikke.

Fra 1991 begyndte Quevedo at producere vine under deres eget navn. De byggede et nyt vineri og kældrene er siden blevet udvidet i takt med at de fik større og større marker. I dag har de mere end 100 hektar vinmarker.

I 1999 blev Claudia, Oscar Sr.’s datter, færdig som ønolog og hun overtog straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom også Oscar Jr. ind i familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil med hensyn til marketing, rejser, besøg mm. Quevedos succes har været overvældende, og de eksporterer i dag til hele verden.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk