Tegernseehof Ried Steiner Pfaffenberg Grüner Veltliner
Bemærk: Jule- og Nytårsvin kan ikke nå at komme frem nu.
Vi sender derfor først igen d. 08. januar.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Tegernseehof Ried Steiner Pfaffenberg Grüner Veltliner
Grüner Veltliner er mere end nogen anden druen, der kendetegner Østrig og østrigsk vin og den stråler vel ingen steder klarere end i Wachau langs Donau vest for Wien.
Pfaffenberg ligger øst for Unterloiben mod Krems og marken dyrkes bl.a. af Knoll og Pichler-Krutzler, som laver vine til over 500 kr. fl. her. Tegernseerhof laver vine i samme høje kvalitet, blot til ganske andre priser, for deres vine er nemlig, temmelig uforståeligt, ikke blevet ramt af samme hype. Det hér er stor value for money!
I sit udtryk kan Grüner minde om Riesling, men i en lidt mere fyldig udgave og med et strejf af hvid peber og Ried Steiner Pfaffenberg er stor Grüner og helt enkelt stor hvidvin med masser af smag - og den passer perfekt til grøntsagsretter, svinekød og kylling.
1 kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13% alkohol
Tegernseerhof er et traditionsrigt østrigsk vinhus, der er drevet af den lille Mittelbach familie, med Martin i spidsen. Det er 5. generation som varetager vinproduktionen i Tegernseerhofs kældre og marker. I 1002 gav en tysk kejser jord, der i dag er vinmarker, væk til det bayerske kloster Tegernsee.
27 hektar er hvad Mittelbach familien har at gøre med. Til gengæld er markerne nogle af de bedste i Østrig. Lige omkring byen Dürnstein, i vinområdet Wachau, hører Tegernseerhof til. De laver knivskarpe vine på topmarker såsom Loibenberg, Kaiserberg og Steinertal. Markerne er passet og plejet til perfektion, og jordbunden er dækket af grønne planter, hvilket skaber en høj biodiversitet.
Næstved VinkompagniMerkurvej 5A, 4700 Næstvedtlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dknaestvedvinkompagni.dk |