Tranquebar Colonial Gin
Få en gin der emmer af historie med TRANQUEBAR COLONIAL GIN. Udover at have en fantastisk smag, indeholder den også et lille stykke danmarkshistorie. Ginnen er nemlig baseret på en privat opskrift, som Jan de Willum opfandt i 1616. Den er baseret på 9 botanicals fra den danske koloni Trankebar og er et lille stykke drikkeligt danmarkshistorie. Hver flaske er individuelt nummeret med årgang og batchnummer.
Jan de Willum, en hollandsk købmand, var en af stifterne af Dansk Ostindisk Kompagni og derved også en af årsagerne til at Danmark i 1619 erhvervede den indiske koloni Trankebar.
Jan de Willum var inspireret af de mange spændende og eksotiske krydderier som handelsskibene bragte hjem fra Trankebar. Det gav ham ideen til at kombinere de nye smage og krydderier med sit hjemlands klassiske gin. Resultatet blev TRANQUEBAR COLONIAL GIN, som dengang blev fremstillet i Amsterdam.
I dag har efterkommere af Jan de Willum genskabt forfaderens unikke gin. Den gamle opskrift var bevaret i et familiearkiv og derfor er dette en helt autentisk Colonial Gin.
Produktionen af TRANQUEBAR GIN foregår i Schiedam i Holland på Royal Dirkzwager Destilleriet, som blev grundlagt i 1879. Schiedam er den absolutte ginhovedstad i Holland og har været det lige siden Jan de Willums tid.
Næstved VinkompagniMerkurvej 5A, 4700 Næstvedtlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dknaestvedvinkompagni.dk |