Mad Owl Gin Liqueur - Blackberries
Mad Owl Gin Liqueur - Blackberries
Hos Mad Owl destillerer man ginen på traditionel vis med urter direkte i kobberkedlen og i urtekurven, som er monteret på svanehalsen og frembringer velsmagende og meget karakteristiske ginvarianter, som er tydelige i deres profil og nemme at mikse.
Alle Mad Owl Gin er destilleret på destilleriet i Kagerup i Nordsjælland og er baseret på økologisk kornsprit.
Mad Owl Gin - Blackberries er en ginlikør med let sødme, der gør enhver mørk årstid lidt lysere. Fuldmodne brombær og vanilje fornemmes tydeligt, mens den velkendte smag af enebær og koriander giver smagen kompleksitet med noter af citrus og mild peber i bunden.
Mad Owl har anvendt modne bær fra Nordsjællands haver, skel og skovbryn til denne ginlikør, som kan nydes som aperitif med en isklump, som en potent "dessertvin" (fx til ris a la manden ved juletid) eller med en frisk tonic uden alt for meget bitterhed.
1 flaske indeholder 50 cl.- 32% Alkohol.
Næstved VinkompagniMerkurvej 5A, 4700 Næstvedtlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dknaestvedvinkompagni.dk |