Chablis Domaine Fourrey - 1er Cru Côte de Lechet

219,00 DKK 249,00 DKK (spar 30,00 DKK)
Model/varenr.: 110 4701

Chablis Domaine Fourrey 1er Cru - Côte de Lechet 2021

Domaine Fourrey er et lille, familieejet vinhus, hvor 4. generation i dag dyrker 18 hektar med Chardonnay. Druerne til denne 1er cru chablis kommer fra en håndfuld parceller på Côte de Lechet, hvor familien har 3½ hektar at gøre godt med på en jordbund bestående af lerholdig kalksten. Vinifikationen foregår på rustfrit stål, mens lagringen delvis foregår på fade i varierende alder for ikke at overdøve vinen.

* SUPER VALUE FOR MONEY!

Såvel duft som smag udviser en dejlig kombination af præcision og mineralitet. Som ung opleves Chablis ikke hverken voldsom eller fyldig, men mere som en fintslebet sag, der overbeviser med elegance og raffinement snarere end hestekræfter og rå power. Aromabilledet domineres af æble, citron og friske mandler med let cremede nuancer. Mineralske noter af kalk og flintesten samt en frisk syre giver en kompleks, men stadig super saftig og let drikkelig vin.

Nyd denne dejlige 1er Cru Chablis ved en serveringstemperatur på ca. 10-12 grader til en fiskeret - den matcher både torsk og pighvar! - med en simpel, velsmagende sauce som beurre blanc eller hollandaise. Også retter på lyst kød er velvalgte, blot skal der ikke være voldsom fedme i retterne.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13,5% Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk

spacer