Radius - Carviar/Dild Akvavit

299,00 DKK

Radius Distillery laver moderne fortolkninger af London Dry, med en minimalistisk tilgang til ingredienserne og smagsoplevelsen. Destilleriet kan du finde på godset Oremandsgaard i Præstø, hvor deres to sydtyske kobber-stills er centrum for de fleste aktiviteter. Der laves gin og dansk æblebrændevin med råvarer fra destilleriets egen æbleplantage og godsets økologiske høst. Holdet bag kedlerne har baggrund i medicinalforskning, og mens processerne er stramme og produktionen sat op som et laboratorium, så er horisonten bred og lysten til konstant at eksperimentere utrættelig. Derfor kan du, udover klassikerne, altid forvente at finde sæsonens nye gins der i små oplag repræsenterer årstiden og naturens tilgængelighed.

Gin er ikke det eneste, som de gode folk fra Orremandsgaard mestrer – også akvavit melder sig nu i porteføljen af suveræne spiritusser hos Radius Distillery. Der er tale om en ”tripelt-dild”-akvavit, lavet både med dildfrø, frisk dild og dildspidser, hvilket giver både stor aroma, mundfylde og sprødhed. Og så har den en ”hemmelig” ingrediens: cirka 2,5-3 gram Baerii-kaviar per flaske bidrager med en umådeligt lækker, saltet umami-fornemmelse! Som kronen på værket bruges en smule tasmansk bjergpeber.

Farve: Klar.
Duft: Spændende duft af friske dildkroner, brusende havskum og friskkværnet peber.
Smagsnoter: Smagen er på én gang fyldig og fed, men med sprøde noter af dild og citrus samt en næsten umærkelig, men meget behageligt salt fornemmelse.

Nyd den sval. Perfekt til det danske frokostbord, hvor den særligt står godt sammen med fisk.

 

1 flaske indeholder 50 cl. - 45,8% Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk

spacer