Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Næstved VinKompagni tilbyder altid vore kunder GRATIS smagning af udvalgte vine og spiritus i butikken på Merkurvej 5A i Næstved.

Desuden afholder vi gerne vinsmagninger såvel i butikken som hos virksomheder, private, vinklubber og foreninger.

Vinsmagningerne afholdes ofte omkring et TEMA - det kan eksempelvis være vine fra en udvalgt område eller med den samme drue.
Sammen med dig sammensætter vi en inspirerende og spændende smagning, hvor vi præsenterer et udvalg af vore kvalitetsvine.

Vinsmagningen giver dig mulighed for at udvide din viden om vin og smage vine, som du måske ikke umiddelbart selv ville købe

Du er meget velkommen til at kontakt os på tlf. 23842019 eller mail@naestvedvinkompagni.dk, så vi i fællesskab får sammensat en vinsmagning, der passer til lige netop dine ønsker og behov.

Prisen på vinsmagningen fastsættes ud fra arrangementets karakter, antal vine tilsmagning og tidsmæssige omfang. 

Sorter resultater:

Old St. Croix smagning - NY DATO!! Fredag den 10. april 2026 kl. 18.30

*** BEMÆRK NY DATO!! 

Vi måtte desværre udskyde Old St. Croix smagningen til 10. april pga. snevejret i sidste uge, så der er nogle få billetter, der er sat til salg på ny. Skal I med, så er det NU, I skal købe billet!

Tag med på rejse gennem den danske handelshistorie og smage på en masse skønne Old St. Croix.

Aftenen igennem vil vi blive underholdt med masser af historier om Albert Heinrich Riises liv, det hvide guld, slavehandlen og ikke mindst om rommen, der ligger bag.

Smageprogrammet kommer som altid til at inkludere både fra Navy-linjen og adskillige Non Plus Ultra, ligesom vi skal smage Orange Grove Elixir.

Perfekt som f.eks. fødselsdagsgave eller som gaven til dig selv... Der er max. plads til 65 gæster til smagningen, så få købt din billet allerede nu - for de bliver revet væk...

Pr. person KUN 249,-

249,00 DKK

Smagning af rom og spirit drinks - hvad er DIN stil! - Fredag den 24. april 2026 fra 18:30-21:00

Tag med Næstved Vinkompagni og Rum Henrik på eventyr!

Næstved Vinkompagni har sammen med Rum Henrik udvalgt 8 meget forskellige rom hhv. spirit drinks, som vi skal smage på, mens Henrik i vanligt levende stil fortæller om både rom og spirit drinks som kategorier og de forskellige stile, der er at finde på markedet, om romproducenter og det hele selvfølgelig garneret med masser af røverhistorier - og med et glimt i øjet...

Henrik har lovet os at inkludere en overraskelse eller to i et allerede spændende smageprogram, der inkluderer spirit drinks fra Patridom (bl.a. med nye finishes) og nye aftapninger af SBS-rom.

Måske går du hjem med netop DIN nye yndlingsrom eller spirit drink.

Pr. person KUN 299,-
Begrænset antal pladser og der plejer at være rift om pladserne, så skynd dig at få fat i din billet.

 

299,00 DKK

Reservér datoen allerede nu...

For så er det tid igen!

Ladies' Night - fredag den 18. september 2026 fra 18.00-21.00

I er mange, der har spurgt til, hvornår vi holder Ladies' Night igen, og hvis I ikke nåede det i 2025, så hank op i veninderne, i din søster, i din mor eller din datter og kom til en forrygende aften KUN for kvinder, og var Du med sidst, ved Du, hvor fedt det er, når Næstved Vinkompagni giver den gas - en aften KUN for kvinder.

Smageprogrammet nu kommet på plads og med Michala Milwertz fra Haller Vine på besøg, så bliver det med garanti både festligt, fornøjeligt og ikke mindst super hyggeligt - og selvfølgelig skal Du da med!

I skal smage Jer igennem følgende herligheder:

Gröhl Cuvée Pure Sekt
Porcelaine Rosé
Gröhl Riesling Roter Hang
Deux Rangs Courts Chardonnay
Deux Rangs Courts Pinot Noir
Poggio ai Ginepri
Bodegas Resalte Balsión 18 Meses
Quevedo 10 Year Old Port

Til at ledsage vinene sørger vi for en lækker tapasanretning.

Pr. billet KUN 399,-

399,00 DKK

Piemonte-smagning, fredag den 2. oktober 2026 - Reservér datoen allerede nu!

I samarbejde med Restaurant Hans inviterer Næstved Vinkompagni til Piemonte-smagning i Restaurant Hans' hyggelige lokaler i Kindhestegade.

Vi skal godt omkring i Piemontes vinøse landskab og smage både hvidt og rødt, mousserende og sødt og Jacob Rasmussen fra Restaurant sammensætter en fantastisk middag til at ledsage vinene.

Smageprogrammet er stadig "in the making" og lægges op herinde, så snart det er på plads.

Pris pr. person 999,-

Begrænset antal pladser!

999,00 DKK

Portvinsfestival - Fredag d. 13. november 2026 kl. 18.30-21.00

Sæt et stort X i kalenderen, for nu gør vi det igen!

Næstved Vinkompagni inviterer endnu en gang til en fantastisk aften i portvinens tegn, når vi får besøg af alle vores fantastiske portvinsleverandører.

Tid & Sted:
Næstved Vinkompagni, Merkurvej 5A, 4700 Næstved kl. 18.30 - 21.00

I Danmark elsker vi portvin - og hos Næstved Vinkompagni er vi bestemt ingen undtagelse!

Tawny med eller uden alder. Ruby og Vintage Port, LBV og Colheita. Og så selvfølgelig hvid port. Du bestemmer selv, hvad der skal i glasset og fra hvem og vi giver dig således mulighed for at komme rigtig godt omkring i portvinsuniverset og udstillerne vil med garanti dele rundhåndet ud af de bedste tips til, hvordan netop din nye yndlingsportvin serveres og nydes allerbedst.

Der vil bl.a. være mulighed for at smage portvin fra:

Taylor's
Quevedo
Kopke
Quinta do Javali
Vista Alegre
Warre's

... og som altid sysler vi med spændende, nye ting til programmet. Mere herom senere...

Kom og find din nye yndlingsportvin…

BESØG VORES LUKSUSBAR - og smag på udvalgte eksklusive portvine til særdeles attraktive priser!

Der vil på dagen som altid være ekstraordinært skarpe tilbud på en stribe af de smagte portvine.

Smagningen koster 199,- pr. person og giver dig ikke mindre end 2½ time til at smage dig igennem en masse skøn portvin!

Vi ses til et par fornøjelige timer.

Bemærk, at din tilsendte faktura vil gælde som adgangsbillet på aftenen.

199,00 DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler