Populær
-13%

Chairman's Reserve, 1931 - St. Lucia

649,00 DKK 749,00 DKK (spar 100,00 DKK)
Model/varenr.: 999 3069

Chairman's Reserve, 1931 - St. Lucia

Chairman's Reserve 1931 rom fra St. Lucia Distillers er en hyldest til romfilosofien og håndværket etableret af Denis Barnard. Dette flagskibsprodukt er et blend af kolonnedestilleret rom (Coffey still) og tre kobber-destillationsapparater, som derefter er lagret i bourbonfade fra 7 til 12 år. 90% af blendet er af traditionel melasse rom, mens 10% er af sukkerrørsjuice (agricole rom) fra sukkerrør dyrket ved St. Lucia Distillers selv. Næse: rosiner, ristet egetræ, læder, krydderier og tobak. Smag: rosiner med en lille note af karamel og blød egetræ i ganen. En fin kompleks afslutning, først de søde rosiner, så tør og tannisk fra egetræet samt en fin aromatisk sødme, som balancerer den totale smagsoplevelse.

St. Lucia Distillers har STOR SUCCES og da de i sommeren 2013 talte deres præmier op, så havde de modtaget ikke mindre end 209 internationale medaljer for deres
fremragende romvarianter. Herunder er de blevet kåret til verdens bedste romdestilleri og har vundet:  fire romtrofæer,  fem dobbeltguld og  79 guldmedaljer. Historisk set efterlod europæernes efterspørgsel på sukker de lokale på St. Lucia tilbage med biproduktet melasse, som de producerede rom af i det 17. og 18. århundrede. I starten blev rommen mest drukket af slaver og sømænd, hvor sømændene havde krav på en daglig ration rom. Men hurtigt blev rommen mere lønsom end sukkerproduktionen, hvorfor sidstnævnte stoppede i 1962. Siden har man importeret melassen fra primært Guyana. Fornylig har man dog plantet 5 ha med sukkerrør, og flere ha vil følge.

Rommen produceres som udgangspunkt ved, at varmt vand tilsættes melassen. Mæsken hældes over i ståltanke, hvor gær tilsættes, og sukkeret omdannes til alkohol. På St. Lucia varer fermenteringen mellem 24 og 30 timer. Herefter destilleres væsken i fire forskellige kedler – tre pottstills og én  kolonnekedel. Rommen ændrer profil afhængig af hvilke kedler, der bruges.

St. Lucia Distillers lagrer deres rom på egetræsfade, af amerikansk hvid eg af 200 liters størrelsen, og som der tidligere har været lagret amerikansk whisky på. De Rom, der produceres i mindre mængder – det vil sige de mere eksklusive romtyper – lagres også på portvins-, vin-, sherry-, madeira- og Sauternesfade.

Når man lagrer spiritus i troperne, sker modningen med en hastighed, der er op mod noget, der ligner 2 ½ gang hurtigere end, hvad der er tilfældet her i Europa. Dette skyldes den højere temperatur og luftfugtighed. Rom med en alder over 10 år  er derfor ofte meget træede og tanninholdige, derfor blender man på St. Lucia - næsten altid gamle fade med nyere fade, så der kommer en fin balance i blendet – og derfor skriver man heller ikke alder på rommen.

En kasse indeholder 6  flasker - 70 cl. 40% Alkohol.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Næstved Vinkompagni

Merkurvej 5A, 4700 Næstved

tlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dk

naestvedvinkompagni.dk