Kopke Colheita 1987
Kopke Colheita 1987
Det er ingen hemmelighed, at Kopke hører til det absolutte førerfelt, når vi taler tawny-typer.
Deres Colheita-vine udviser altid ophøjet balance og har ingen påtrængende sødme, men er altid meget komplekse med en perfekt afstemt syre.
Tiden på fad har forvandlet en mørk, ungdommelig og kantet portvin til et stykke fintslebet kunst, hvor al garvesyre har forladt scenen og i stedet har givet plads til en kaleidoskop af tørret frugt, oxidative såvel som fadafledte aromaer og ikke mindst en uendeligt lang eftersmag.
En sådan raritet vil altid være en bekostelig affære, men skal man smide en stor sum penge efter en vin, er dette ikke det værste sted at kaste den hen.
Duften har enorm intensitet med rosin, røg, nødder, citronskal, pomerans og en anelse puddersukker, der strukturelt holdes sammen af alkoholen og den flygtige syre.
Smagen har en helt forrygende intensitet i ophøjet balance og en eftersmag, som kan nydes i flere minutter efter at have smagt vinen.
En flaske indeholder 75cl. - 20%
![]() |
Næstved VinkompagniMerkurvej 5A, 4700 Næstvedtlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dknaestvedvinkompagni.dk |

