Klein Constantia - Vin de Constance
Klein Constantia - Vin de Constance 2015
Klein Constantia, som blev grundlagt i 1685 af Simon Van Der Stel, der var den første hollandske guvernør i Cape Town. Vingården blev i 1980 købt af familien Jooste, som i en årrække brugte mange penge og megen tid på igen at få Klein Constantias navn spredt over hele den store vinverden. Klein Constantia ligger få kilometer uden for Cape Town, hvor markerne med vinstokke bølger ned af bjergsiderne i et klima, der er perfekt til fremstilling af store vine. Klein Constantia bliver ofte kaldt “verdens smukkest beliggende vingård”, og i Wine & Spirits har Klein Constantia været blandt “Top 25 vineyards” i verden. På Tim James’ www.grape.co.za blev Klein Constantia i 2014 udnævnt til at være blandt de 20 bedste vinerier.
At vinen er velegnet til royale begivenheder blev bevist i 2015, hvor Englands Dronning Elizabeth serverede Vin de Constance 2008 for den kinesiske præsident Xi Jinping og hans kone ved en officiel statsmiddag på Buckingham Palace.
Vinen lagres op til 4 år på egetræsfade – denne årgang har været lagret 3 år på franske og ungarske egetræsfade samt 6 måneder på ståltanke. Den er flot gylden ravfarvet og har en frisk, blomsteragtig duft med noter af citrus. Fyldig frugtsmag af eksotiske frugter og krydderier samt en ren, frisk og vedvarende eftersmag.
1 flaske indeholder 50 cl. - 14% alkohol.
Næstved VinkompagniMerkurvej 5A, 4700 Næstvedtlf: 2384 2019, mail@aestvedvinkompagni.dknaestvedvinkompagni.dk |