Hacienda Monasterio Reserva Ribera del Duero

449,00 DKK 475,00 DKK (spar 26,00 DKK)
Model/varenr.: 130 1026

Hacienda Monasterio Reserva 2015 Ribera del Duero er en aldeles fremragende rødvin fra danske Peter Sissecks hånd.

Ribera del Duero og således Hacienda Monasterio Reserva er ikke langt fra den vaniljekrydrede, bløde stil, man kender fra Rioja. Klimaet oppe på Mesetaen giver vinen fra Ribera del Duero en dybere farve, mere kraft og maskulinitet, større styrke og robusthed samt en tættere, mere dyb og magtfuld frugt. På Hacienda de Monasterio praktiseres 100% afstilkning og opholdet i gæringskaret (gæring og maceration) varer fra 21-27 dage. Vinen lagres i 18 måneder på franske barriques, hvoraf 33% er nye.

* Fra topårgang 2015.
* Top vinhus i Ribera.
* Økologisk dyrket!

Tidligere anmeldelser:

* 96 Point Tim Atkin (2015)
* 93 Point Parker (2015)
* 95-98 / 100 - Point af Robert Parker (årgang 2010)

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 15% Alkohol.

Der produceres årligt ca. 14.000 kasser på Monasterio, svarende til ca. 21 hl/ha. Der stilles meget store kvalitetskrav på Hacienda Monasterio, og det er almindelig praksis, at der udvælges kritisk ved den endelige blanding. Udbyttet før selektion ligger normalt på 26 hl/ha. Efter endt gæring forbliver en ikke ubetydelig del af vinen tilbage i presseresterne, hvoraf kun 5% anvendes i den færdige vin. Således er andelen af den vin, der løber fra gæringskarret af sig selv, helt oppe på 95%.
Når udbyttet er så ekstremt lavt, skyldes det, at jordbundens vandforsyning og næringsrighed er meget begrænset. På Monasterio står vinstokkene tæt for at hindre stor drueproduktion. Nye opbindings-systemer er under overvejelse, og visse steder i brug, men Tempranillo dyrkes ikke sjældent i den traditionelle buskform - et system, der ligeledes giver lavt udbytte pr. vinstok og dermed også pr. ha.

En af de mest betydningsfulde vinpersonligheder i Spanien har vi, der ser med danske øjne, god grund til at være særdeles stolte af. Det er nemlig her i Ribera Del Duero den danske vinmager Peter Sisseck tryller på Dominio de Pingus!

Peter Sissecks hjem midt i den spanske ”ørken” er vingården Hacienda Monasterio. Det var her han grundlagde succesen, og selv om hans Pingus er blevet en af verdens mest omtalte vine, banker hans hjerte stadig i lige høj grad for Hacienda Monasterio.
Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Området er egentlig ikke særligt gæstfrit for mennesker, ej heller specielt charmerende. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillodrue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine. Peter Sisseck trives dog tilsyneladende her i dette vineldorado. Han er for længst accepteret af de lokale i denne afsides del af Spanien. Nu ser man ikke længere skævt til den skøre viking fra nord, men derimod betragtes han som den store helt og frelser, der mere end de fleste kan tage æren for områdets verdensberømmelse.Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Området er egentlig ikke særligt gæstfrit for mennesker, ej heller specielt charmerende. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillodrue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine. Peter Sisseck trives dog tilsyneladende her i dette vineldorado. Han er for længst accepteret af de lokale i denne afsides del af Spanien. Nu ser man ikke længere skævt til den skøre viking fra nord, men derimod betragtes Peter som den store helt og frelser, der mere end nogen anden bærer sin del af ansvaret for områdets verdensberømmelse.

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk