Foursquare Indelible

999,00 DKK

Foursquare Indelible

Vi har længe elsket Foursquares lidt blødere udgivelser - helt tilbage fra de originale udgaver med Zinfandel- og Port finish over til den fantastiske Madeira-rige Sagacity og med Indelible, den 18. udgivelse i "Exceptional Cask Series", vender master destiller Richard Seale tilbage til Zinfandel fadene.

Som med alle Foursquares almindelige udgivelser, er dette en blanding af rom fra deres pot still og traditionelle twin-column coffey still. Derudover er dette en blanding af en rom, der udelukkende har lagret på ex-bourbon fade i 11 år, og en anden rom, der først har lagret på ex-zinfandel fade i 5 år, inden den har fået yderligere 6 år på ex-bourbon.

Lagring på vinfade kan være et meget hårdhændet værktøj - men med Richard Seale's detaljebevidsthed ser det ud til, at det altid fungerer som værende perfekt til Foursquare's signatur.

I duften støder man på mørk chokolade, brun farin, cola, ristet kokosnød, figner, syrlige kirsebær og fadprægede noter af vanilje og et strejf af lak, mens smagen er en fyldig mundfornemmelse – dog ikke den tyktflydende olieagtige fornemmelse, som nogle gange præger destilleriets fadstyrkeudgivelser. Smagen afspejler fint duften med figner og rosiner forrest med søde og samtidig syrlige bær, mørk chokoladeganache, et strejf af kogt banan og brun farin i baggrunden. Eftersmagen byder på krydderier i form af sort peber og kokosnødden fra duften, lægger sig behageligt tilrette og hænger sig fast, lige indtil du selv inviterer dig tilbage til endnu en dram.

1 flaske indeholder 70 cl. - 48% Alkohol

Anbefalet
Andre købte også
Tilbehør

Slagelse VinKompagni

Middelfartvej 2, 4200 Slagelse

tlf: 58 56 14 00, mail@slagelsevinkompagni.dk

slagelsevinkompagni.dk